Jeg blev ret hurtigt præsenteret for det lækre Regia-garn. Jeg har ikke altid været så begejstret for det på grund af farverne, men de farver, der lå og lokkede var virkelig skønne. Der var knald på, og det er altså lige mig! Jeg kunne nemt at have taget et nøgle af hver farve, men fornuften havde jeg dog trods alt taget med ind i butikken, så jeg nøjedes med to nøgler.
Hvert 100 grams nøgle kostede 7,45 euro, så det var en god pris i forhold til de danske priser. Dette kan jeg altid bruge som argument for, at jeg eksporterede nøglerne til nabolandet!
Ydermere reklameres der på bandarolen, at de er fri for knuder! Det er jo noget, vi "garnomaner" sætter stor pris på!