Viser opslag med etiketten nørkletræf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nørkletræf. Vis alle opslag

onsdag den 14. oktober 2015

Den kreative værtindegave

Anja og jeg besluttede, at vi ville kreere en værtindegave til hver af de 3 værtinder til KreatræfSyd. Det er altid sjovt at forære noget, man selv har lavet.

Vi var ret hurtige enige om, at det skulle være i "spa-genren" og i naturfarver. Jeg ville strikke nogle helt enkle klude, som jeg før har strikket, i retstrik med en hæklet fastmaskekant efterfulgt af en krebsemaskekant.

Jeg har slået 58 masker om og strikket på pind 2,5 med bomuldsgarn fra Søstrene Grene.







I hver kurv var pakket en strikket klud, 3 hæklede rondeller og 1 hæklet svamp. Dette blev suppleret med et stykke sæbe, en lille massagebold og 2 stearinlys.

I kan læse mere om de hæklede rondeller og den hæklede svamp hos Anja.





mandag den 24. august 2015

Nørkletræf på terrassen

Jeg bliver aldrig træt af nørkletræf! Så er det sagt! Man er i godt selskab, og der bliver delt ideer på tværs. I går lærte jeg fx en ny hækleteknik, som jeg kan bruge til den taske, jeg er i fuld gang med.

I går var jeg vært for to veninder og min søster, og det blev en dag med hygge, snak, god mad og kreative sysler. Vejret viste sig fra sin smukke side, så jeg valgte at dække op på terrassen, hvor vi tilbragte dagen.


Menuen bestod af hjemmelavet ærtesuppe, hjemmebagt gulerodsbrød, ost, frikadeller og salat.




Her er lidt billeder fra dagen:





Tak for nogle hyggelige timer, piger!

søndag den 25. januar 2015

Nørkletræf, der giver energi

I går har jeg igen været sammen med "mine" nørklepiger. Det var som altid rigtig hyggeligt og gav god energi.

Det var "Store snevejsdag" i går, men det kunne bestemt ikke afholde søster og jeg fra at tage turen fra Kolding til det sydfynske. Det gik stille og roligt på vejene. Først skulle vi dog et smut til Thurø efter nogle tallerkener til vores mor.


Venindens mand havde lavet lækker, lækker mad til os.


Desserten havde "fruen" lavet - en dejlig citronfromage!



Som det hører sig til en sådan nørkletræf, blev der snakket, grinet og delt diverse ideer. Vi har pgså en tradition med at huske at vise de nyeste kreabøger til resten af flokken.

 Her er et lille udpluk fra en aldeles dejlig dag.






Jeg glæder mig allerede til næste gang, vi mødes!

torsdag den 3. juli 2014

Kreativ søsterhygge på en torsdag

Helt spontant besluttede min søster og jeg at lave en hyggedag på en ganske almindelig torsdag.

Jeg havde lavet lidt frokost i form af grøntsager, som kunne dyppes aioli, en æggekage med champignon, kalkunpølser og frisk spinat, røget ørred og rugbrød. Det var superlækkert!




Der blev også nørklet. Her er Anja i gang med en djævlehue til en lille dreng. Det er nogle lækre farver, hun har valgt, og det ser godt ud med striberne nederst.


Selv har jeg færdiggjort en klud, som er strikket i rosa bomuldsgarn fra Rema1000. Jeg er i fuld gang med at få brugt af bomuldslageret. Den færdige klud viser jeg på bloggen meget snart.


Der blev også tid til at få sorteret ud i mit tøjskab. En masse tøj blev prøvet - noget beholdte jeg, noget fik Anja og noget skal gives væk. 

Hav en rigtig dejlig torsdag aften! 

søndag den 2. februar 2014

Søndagssyslerier

Farmorfabrikken har hver søndag et "søndagssyslerier-emne", så i denne uge vil jeg også præsentere mine søndagssyslerier, som dog er i "ental".

Mit februarprojekt er nu kommet rigtig godt i gang. I går havde jeg en rigtig dejlig dag med min fasttømrede nørklegruppe, og ud over at vi fik snakket, spist, grinet og snakket lidt mere kom jeg rigtig i gang med pigeponchoen fra Drops. Jeg havde mine hækleprøver med - det er jo altid godt med en second opinion eller en third opinion.
Jeg hæklet med dobbelttråd på hæklenål nummer 6. Her passer hæklefastheden også perfekt med den, der er angivet i opskriften.

Nu går det bare rundt og rundt med stangmaskegrupper.

Hav en god søndag!

PS: Alle mulige søndagssyslerier kan i øvrigt også følges på Instagram under  #suckerforsøndag. 


søndag den 8. december 2013

Pulled pork, færdigt ærme og nylært teknik

Søndagen stod i hyggens og det kreatives tegn.

Jeg mødtes med nogle andre kreative kvinder, og på grund af mit blogindlæg om flerfarvestrik, var det på forhånd aftalt, at dette skulle være en del af "programmet". 

Jeg lagde dog ud med at strikke mit ærme til min grønne trøje færdig, da jeg havde fået lavet en fejl og derfor måtte strikke ærmekuplen om igen. Den fik jeg faktisk hurtigt strikket færdigt, og hvilken glæde var det ikke at kunne stå der med alle 3 færdige dele og kun mangle at sy dem sammen. Men mere om det i et andet indlæg. 

Der var fint dækket op ved bordet - rigtig vinter/juleagtigt! 



"Hovedretten" var pulled pork, som jeg har læst så meget om hist og her. "Husets herre" havde stået i køkkenet og fremtryllet en fantastisk velsmagende ret. Det var pulled pork i en burgerboller sammen med coleslaw og noget dressing-halløjsa. Dertil fik vi hjemmelavede løgringe, som var så lækre og sprøde!


Dessert manglede heller ikke. Det var en velsmagende citronfromage, som husets frue havde lavet. Det var anrettet i portionsskåle. 


Der var ikke noget at sige til, at ingen gik sultne fra bordet. 

Efter at være blevet færdig med at spise og strikke ærme, kastede jeg mig også ud i flerfarvestrikkens kunst. Jeg startede "blødt" med en af Arne & Carlos' julekugler. Jeg har for tiden en svaghed for rensdyr og elge, så gæt selv, hvad jeg valgte i bogen. Min kugle valgte jeg at strikke i hvidt og neonlyserødt akrylgarn. 

Første udfordring var at tage masker ud. "Julekugler"-bogen foreslår en måde, men sammen med de andre erfarne strikkede, blandt andet Laila og Anja, kom vi frem til, at det ikke var den løsning, som vi bedst kunne lide. Derfor fik jeg også lige lært endnu en teknik. 

Det sværeste er ikke at finde ud af, hvad man skal gøre, men mere det at få teknikken til at "ligge i hånden". Jeg havde det på samme måde, som da jeg lærte at hækle. Det er noget, som skal indarbejdes i kroppen så at sige. 
Jeg er sikker på, at det nok skal komme. Jeg synes nemlig, det er sjovt at strikke med flere farver, og på et tidspunkt skal jeg være ferm nok til det, så jeg kan lave et af Christel Seyfarths smukke modeller!




******

Du kan stadig nå at deltage i min give away



mandag den 25. november 2013

En "begavet" lørdag

I forbindelse med lørdagens juletamtam, havde vi traditionen tro julebanko. Desværre kunne manden og jeg ikke finde det banko-spil, som vi burde have. Jeg var endda oppe på loftet og rode rundt i gamle brætspil og puzzlespil. Jeg fandt dog et Bjørn Wiinblad-puzzlespil, men altså ikke det, som jeg ledte efter, så manden var så sød at køre i Tiger-butikken og købe et nyt. 

Der var gevinst på en række, to rækker og en enkelt gang spillede vi pladen fuld. Det var hyggeligt og rigtig sjovt som altid. Der blev grinet godt undervejs. 


Her er et lille udvalg af de fine indpakkede banko-pakker. Det er mine de gule. 






Jeg var ret vild med gavebåndet på den sidste pakke. Det var neonorange. Jeg vandt dog ikke pakken, men fik båndet :-)

Gæsterne havde også nogle fine værtindegaver med. Først et par fiiine fyrfadsstager, som faktisk passede ind i temaet.


En lille taske, som gemte en hel masse skønne ting


Se blot her:

En opskrift med to små garnnøgler


En lille sokkebog fyldt med opskrifter


3 små fine hjemmesyede mus


En fin orange strikket julekugle 



Julen flyttede for alvor ind med denne nissepige i sko



Tak for en rigtig god, hyggelig og sjov dag og mange tak for de fine ting<3

lørdag den 28. september 2013

En dag med mohair og hygge

Endelig fik jeg igen gang i min grønne mohairtrøje. Nu begynder jeg virkelig at kunne se enden af mit første store strikkeprojekt.

I dag har jeg været til nørklehygge sammen med andre kreative kvinder, og det er som om, jeg bedre kan få strikket på trøjen, når jeg sidder i et fællesskab, hvor ekspertisen er lige ved hånden, hvis maskerne og opskriften driller.

I dag blev jeg færdig med det ene ærme - sikke en sejr! Jeg nåede også at få gang i det andet ærme! Jeg glæder mig til at kunne hækle en fin kant omkring alle kanterne.



Man kan godt se, hvor stolt, jeg er af ærmet, ik!



Der var også gang i andre projekter




Den lille pelsede var også med, og hun nød også at stifte bekendtskab med nørklerierne.