Viser opslag med etiketten klud. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten klud. Vis alle opslag

onsdag den 14. oktober 2015

Den kreative værtindegave

Anja og jeg besluttede, at vi ville kreere en værtindegave til hver af de 3 værtinder til KreatræfSyd. Det er altid sjovt at forære noget, man selv har lavet.

Vi var ret hurtige enige om, at det skulle være i "spa-genren" og i naturfarver. Jeg ville strikke nogle helt enkle klude, som jeg før har strikket, i retstrik med en hæklet fastmaskekant efterfulgt af en krebsemaskekant.

Jeg har slået 58 masker om og strikket på pind 2,5 med bomuldsgarn fra Søstrene Grene.







I hver kurv var pakket en strikket klud, 3 hæklede rondeller og 1 hæklet svamp. Dette blev suppleret med et stykke sæbe, en lille massagebold og 2 stearinlys.

I kan læse mere om de hæklede rondeller og den hæklede svamp hos Anja.





lørdag den 25. juli 2015

2 klude i retstrik til et godt formål

Bloggen er gået i sommerferiemood, og den her ligget stille længe efterhånden, men nu er der nyt at skrive om.

Jeg har før skrevet om, at jeg er med i Facebookgruppen Strik grønne grydelapper for en god sag. Min første klud var jeg ikke tilfreds med, så den bliver ikke givet videre.

Det gør til gengæld de to klude, som jeg er blevet færdig med for et par dage siden. Jeg har slået 60 masker op i bomuldsgarn og strikket ret, indtil kluden var kvadratisk. Bomuldsgarnet er fra Rema1000. Det er længe siden, jeg har købt det.

Kanten består af en hæklet fastmaskekant efterfulgt af en krebsemaskekant. Jeg kan godt lide det enkle udtryk, som kludene har fået.





søndag den 22. juni 2014

Søndagsstrik på stranden

I dag tog søster, svoger, manden og jeg sammen med de to pelsede til stranden. Det blev en strand, som ligger et stykke fra der, hvor vi bor.
Vi havde taget lidt proviant med i form af Rotkäppchen Sekt Alkoholfrei. Det blev serveret i fine plastikvinglas, mens vi sad på fleecetæppe i sandet.

Jeg havde taget mit strikketøj med, så det gik der også lidt tid med, mens jeg nød det varme sand mellem mine tæer.



Jeg tror, vi alle nød udsigten til vandet. Vi var overraskede over, hvor varmt, der var ved strandet i forhold til temperaturen hjemme på terrassen.



Alt i mens fik de to pelsede tiden til at gå med at snuse og ikke mindst grave huller i sandet.





Hav en dejlig søndag aften!

onsdag den 11. juni 2014

Mit juniprojekt - Klutealong

Ligesom Anja har jeg besluttet, at juni skal være "klutealong"-måned. Det var også Anja, der præsenterede mig for "projektet".
Det går ud på, at man strikker klude sammen, og det foregår via Facebook.

Den 6. juni, 13. juni, 20. juni, 26. juni og 1. august oploades nye opskrifter på klude. Det foregår i gruppen Brittamis Design for strikkelystne.

Det er overskueligt projekt for mig i denne måned, hvor jeg også har fået startet på lidt forskellige projekter, som også gerne skulle gøres færdige. Desuden trænger jeg til at få brugt af mit bomuldsgarnslager, der er bugner for tiden.

Jeg er her til eftermiddag gået i gang med den første klud. Den bliver strikket i lilla bomuldsgarn, som jeg for længe siden har købt i Rema1000. Jeg strikker på pind 3,5.





fredag den 24. januar 2014

En strikket katteklud

Så er mit lille neben-projekt blevet færdigt! Det var en dejlig adspredelse og et så lille projekt, at det var til at overskue. Et par aftener og så kunne de sidste masker lukkes af.

Billedet nederst tilkendegiver, at jeg ikke har skyllet kluden og strukket den, så den er lige, så det må I lige bære over med :-)




Opskriften har jeg fundet på Ravelry. Som nævnt sidst er den gratis. Den er på engelsk, men hvis bare man forstår at "K" er ret og "P" er vrang, så er der ikke mange ben i opskriften.

English

This was only a little knitting project. It's a wachcloth/dishcloth with a cat-pattern. You can find this easy pattern on Ravelry.



******
Jeg deltager i Creative Friday hos Natural Suburbia

I'm participating in Creative Friday at Natural Suburbia

onsdag den 19. december 2012

Kær katteklud

I forbindelse med at finde gaver til en pakkekalender, fik jeg af min søster et rigtig sødt mønster på en klud med en kat.

Den er strikket i tykt bomuldsgarn, som er købt i en garnbutik i Hannover.


mandag den 17. december 2012

Enkle strikkede klude til pakkekalenderen

Nu ved jeg, at disse to klude er blevet pakket ud af modtageren, så nu kan jeg vise dem her på bloggen også.

Jeg synes, de er så fine. De er strikket i ret og hele herligheden er afsluttet med en fastmaskekant og herefter en picotkant.
De er nemme at lave, og de kan laves af bomuldsrester i alskens farver. Det er også en sød værtindegave, og de kan jo varieres i det uendelige.







fredag den 7. december 2012

En skøn præmie

For et par dage siden vandt jeg dette skønne hæklede bomuldshåndklæde med tilhørende klud. Farverne er rigtig flotte! Nu skal jeg bare beslutte, om det skal bruges i køkkenet eller på badeværelset.



søndag den 22. juli 2012

Første klud i patentstrik

Jeg har her i ferien prøvet kræfter med patentstrik. Jeg har en tysk strikkebog liggende, men jeg kunne ikke helt forstå beskrivelsen og tegningerne, så jeg søgte på YouTube, da jeg kom i tanker om en video, som en veninde på et tidspunkt havde lavet, og sørme om jeg ikke fandt den!


Kluden er strikket i pink bomuldsgarn fra I.D. Der er steder, som kunne have været bedre, men jeg er godt tilfreds med det færdige resultat, eftersom det er første gang, jeg har afprøvet patentstrik. Jeg har hæklet en picotkant, som jeg synes afslutter arbejdet flot.

Her er videoen, som jeg brugte:


Jeg synes, den er supergod og helt enkel at følge.

Min store strikkebog har fortalt mig, at der findes flere forskellige patentmønstre, som bare venter på at blive afprøvet :-)

fredag den 20. juli 2012

Garnindkøb i Tyskland

Vi er netop hjemvendt fra en uges ferie i Leipzig og Hannover, og der blev shoppet en del. Det kan man da næsten ikke undgå med alle de fristelser!

Jeg blev hos Karstadt i Leipzig ret vild med det multifarvede sokkegarn fra Schoeller und Stahl. Det har en superlækker farve! Jeg kredsede også om noget multifarvet bomuldsgarn af samme mærke, og jeg besluttede mig for at købe det, for jeg kunne ikke glemme de flotte farver.



I Hannover røg der en del bomuldsgarn med hjem til den nette pris af 1,95 Euro pr. nøgle. Jeg har allerede taget hul på 2 af nøglerne.



søndag den 4. marts 2012

Hæklet Karen Klarbæk-klud

Efter bademåtteprojektet havde jeg nogle rester omuldsgarn btilbage. Dem ville jeg lave en klud af. Jeg har længe kigget på mønsteret på Karen Klarbæks blog, og nu havde jeg "chancen" for at afprøve det. (Karen Klarbæks verden)
Først fik jeg kaget lidt rundt i mønsteret, men sådan er det, når man ikke få læst opskriften ordentligt. Opskriften øgede også mine hæklekundskaber i form af at lære at hækle 3 stangmasker sammen.

Der var ikke meget lilla tilbage, så det blev kun til en enkelt stribe i den ene ende.