Viser opslag med etiketten farmorfabrikken. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten farmorfabrikken. Vis alle opslag

søndag den 23. februar 2014

På sådan en søndag...

...strikkes der på en djævlehue, mens den sidste dag med vinter-OL nydes.

Jeg kom endelig i gang med noget i går, og det endte med at blive en djævlehue i hvidt bomuldgarn. Modtageren er en kollega, som kan føde, hvornår det skal være. Hvid er det sikre farvevalg, og da modtageren ikke ved, hvilket køn, hun venter, passer det endnu mere perfekt.

Hav en skøn søndag!

PS: Alle mulighede søndagssyslerier kan i øvrigt følges på Instagram under #suckerforsøndag. Det er Farmorfabrikken, der står bag initiativet.


søndag den 2. februar 2014

Søndagssyslerier

Farmorfabrikken har hver søndag et "søndagssyslerier-emne", så i denne uge vil jeg også præsentere mine søndagssyslerier, som dog er i "ental".

Mit februarprojekt er nu kommet rigtig godt i gang. I går havde jeg en rigtig dejlig dag med min fasttømrede nørklegruppe, og ud over at vi fik snakket, spist, grinet og snakket lidt mere kom jeg rigtig i gang med pigeponchoen fra Drops. Jeg havde mine hækleprøver med - det er jo altid godt med en second opinion eller en third opinion.
Jeg hæklet med dobbelttråd på hæklenål nummer 6. Her passer hæklefastheden også perfekt med den, der er angivet i opskriften.

Nu går det bare rundt og rundt med stangmaskegrupper.

Hav en god søndag!

PS: Alle mulige søndagssyslerier kan i øvrigt også følges på Instagram under  #suckerforsøndag. 


torsdag den 24. oktober 2013

De små gode hækletips

Da jeg i sommers gik i gang med at hækle hagesmækker fra Farmorfabrikken, stod der et godt tip i opskriften, som jeg i forbindelse med hækling af et håndklæde i granny stripes ígen kom i tanker om.

Det går i al sin enkelthed ud på at hækle luftmaskerne i begyndelsen af arbejdet med en hæklenål, der er 0,5 større end den, resten af arbejdet skal hækles med. Det gør, at arbejdet ikke bliver lidt stramt i starten, og kanten bliver derved flottere.

Da jeg ikke kendte til tippet før, er det første gang, jeg bruger det i forbindelse med mine håndklæder. Jeg kan se, at kanten ganske rigtigt bliver flottere, og det er nemmere at hækle i luftmaskerækken. Skønt!


Der er sikkert en masse hækleproffer, der godt kender tippet, men måske der er nogle, der kunne få glæde af det. Det er hermed givet videre.





onsdag den 24. juli 2013

Endnu et par hagesmækker er blevet færdige

Jeg blev bidt af hagesmækkehæklingen, så det blev lige til 2 mere i sommervarmen. Lige som den, jeg har vist herinde, er de hæklet i Brugsens bomuldsgarn.
Jeg synes, det er så imponerende, hvor forskelligt udtrykket bliver, al efter hvilken farve garn, man bruger.
Opskriften er selvfølgelig endnu engang fra Farmorfabrikken.






lørdag den 13. juli 2013

Endnu en hæklet hagesmæk in making

Jeg blev skisme bidt af at hækle hagesmække, så nu er jeg gået i gang med endnu en. Denne gang i hvidt bomuldsgarn. Jeg har endnu ikke besluttet, hvilken farve kanten skal være.



tirsdag den 9. juli 2013

Den første færdige hæklede hagesmæk

Så blev den hæklede hagesmæk, som jeg omtalte for et par dage siden, færdig.

Opskriften er, som før nævnt, fundet på bloggen Farmorfabrikken. Jeg synes, den er blevet rigtig sød, og jeg har fået blod på tanden til at lave endnu en :-)





søndag den 7. juli 2013

Hæklet hagesmæk fra Farmorfabrikken

Som et lille break i mit granny squares-projekt er jeg gået i gang med at hækle en hagesmæk. Jeg hækler den i bomuldsgarn fra Brugsen.

Jeg har for længe siden forelsket mig i mønstret inde på bloggen Farmorfabrikken. Hun laver mange fede ting, og til nogle af dem har hun lavet en DIY. Denne hagesmæk er en af dem. Du kan finde opskriften HER.

Den tager ikke lang tid at lave, og som det fremgår af billedet er jeg halvvejs. Derefter skal der hækles en fastmaskekant. Jeg regner med, at den skal være orange, for jeg har nemlig en rest orange i selvsamme bomuldsgarn.


Det er et hyggeligt lille projekt, og jeg er sikker på, at det ikke er sidste gang, jeg hækler denne søde hagesmæk, som jeg synes har noget retro over sig.

mandag den 6. august 2012

Godt skuldret!

Dagen i går blev brugt til at få lavet det sidste ærme færdigt. Det tog ikke lang tid, da jeg allerede havde strikket en del af det dagen før.

Nu ventede en udfordring af de lidt større - jeg skulle begynde kampen mod sammensyningen! For nogle er det helt sikkert a peace of cake, men på det punkt er jeg novice! Jeg har aldrig prøvet at sy strikket tøj sammen før. Men der er jo en første gang for alt!

Jeg fik syet skulderne sammen, og jeg er godt tilfreds med resultatet. Desværre er det ikke noget, der kan klares, samtidig med at "nummeren" er placeret i den bløde sofa foran tv'et. Jeg bliver nødt til at lave monteringsarbejdet ved spisebordet med rumpen på et lidt hårdere materiale. Der er der også bedre lys, og det kræves, når garnet er sort som natten!



Da jeg ikke kunne lave denne del af projektet i sofaen og i går gerne ville se lidt atletik og især 100 meter for mænd, måtte jeg finde på noget nyt at lave, for jeg tror næppe, at blusen kan "holde" resten af OL. Jeg har længe set mig varm på et par søde 70'er sutsko i retstrik, som findes inde på den skønne blog, Farmorfabrikken. Efter at have ledt efter noget passende garn - for jeg ville lave dem af garn fra "lageret" - gik jeg i gang. Den første del af skoene er supernem at lave, så den nåede jeg færdig med i går aftes. Garnet er knaldorange strømpegarn fra Brugsen.