Viser opslag med etiketten Bjørn Wiinblad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bjørn Wiinblad. Vis alle opslag

onsdag den 26. august 2015

To-do/ Ta-da - Er du med?


På det sidste har der været skrevet om, at det kreative Blogland ligger meget stille hen. Helle har blandt andet i et blogindlæg åbnet op for snakken om, hvad vi bloggere kan gøre for at få aktiviteten tilbage på de kreative blogge.

Linda har sammen med Helle sat gang i en gammel kending "To-do/Ta-da". I al sin enkelthed laver man en liste over de kreative ting, som man gerne vil lave i september. Læs mere om det hos
Linda , som samler links til de bloggere, der er med. Det giver mulighed for at følge projekterne hos andre bloggere og lære nogle nye blogge at kende.

Her er min foreløbige liste:

2 strikkede djævlehuer
4 hæklede retro-coasters til stuen
1 hæklet servicering (til jul)

Listen behøver ikke at være lang og ambitiøs.

Jeg håber, at rigtig mange vil være med, og jeg glæder mig til at komme i gang!

mandag den 20. oktober 2014

Salt og peber-genbrug

I fredags besøgte jeg endnu en gang Brørup Marked. Jeg elsker at komme der! Der er fyldt med alskens sager - mest brugte, og det er også dem, som jeg synes, er mest interessante.

Inde i den ene hal findes en lille "biks", som oser af retro og hygge. Kvinden, der har den, er rigtig god til at præsentere sine ting på en hyggelig måde, og hver gang jeg har været der, har hun omdekoreret hist og her. Jeg har før købt nogle ting hos hende, blandt andet nogle Wiinbladvaser og en smørbøtte fra Erik Kold.

Denne gang var fik jeg i et skab øje på disse to:





Det er et salt og pebersæt fra Bjørn Wiinblad. Dem måtte jeg have med hjem. Det sjove ved dem er også teksten, som står på tysk: "Geteilte Freude ist doppelt Freude" og "Geteilten Schmerz ist halber Schmerz".
De stod på en hylden over en meget flot Wiinbladslampe i hvid med blå tegninger, men jeg modstod fristelsen, da jeg ikke kunne se, hvor lampen skulle stå i hjemmet. Vi har jo ikke uanede mængder af plads i huset.

Det er nemmere med salt og pebersættet. De har nu fået plads i tallerkenrækken i køkkenet indtil videre. Jeg ved næsten ikke, om jeg kan nænne at tage dem i brug.


søndag den 11. maj 2014

Rosinen i pølseenden - Lilla

Så nåede jeg til det sidste farveindlæg i Regnbuelegen, lilla.

Jeg har ikke mange lilla ting. Jeg tror, den farve mere hører til min barndom og spæde ungdom, og siden da har farven ikke "vundet frem" hos mig.

 Jeg ved godt, at mine Wiinblad-ting ikke er helt lilla, men den dominerende farve er lilla.

Tæt på en af to lysestager, som jeg er SÅ glad for. Jeg var heldig at få hammerslag på dem på Laurits.com.


Askebæger, som var med i samme lot som lysestagerne.


Til sidst vores flotte syrener, der blomstrer lige nu. 


Tak til Liv for at sætte gang i en lille blogleg - du har gjort et godt stykke arbejde, ikke mindst med at være så flittig til at kommentere rundt omkring på diverse blogge.



onsdag den 25. december 2013

Nogle gange skal man give sig selv en julegave

I ugen op til jul var jeg lige et smut forbi min yndligsretrobutik, Butik Knæhøj - bare lige for at kigge lidt. Jeg havde godt nok set nogle fine dåser på deres Facebookside, men tænkte ikke mere over det.

Jeg gik som sædvanligt lige en runde for at tjekke nye varer ud - jeg elsker at kigge i butikken, som altid byder på interessante varer, hvis man er til retro i mange afskygningen.

Så var det, at en af de hersens dåser fangede mit øje. Det var en, som Bjørn Wiinblad lavede til Irma. Nogle gange skal man forkæle sig selv, og det gjorde jeg så. Det blev da lige en julegave til mig selv. Jeg elsker de glade tegninger og ikke mindst farverne.

Nu står den i vores køkken sammen med mine Erik Kold-bøtter.







mandag den 30. september 2013

Wiinblad igen igen

Så kommer der altså endnu et indlæg om Wiinblad - fik jeg fortalt, at jeg er småpjattet med hans ting?

Jeg var heldig at vinde dette flotte fad, som er 35 cm i diameter. Det forestiller hus og have og er tegnet i anledning af Imercos 50 års jubilæum i 1978. Det er ikke masseproduceret. Det kan bruges som almindeligt fad, men kan også hænges op, da der er huller til formålet.

Jeg regner med, at det skal bruges som fad, hvor der fx kan stå nogle bloklys og andet pynt. Jeg elsker det allerede! Manden var også begejstret. I går aftes sagde han, at han havde gået og kigget på det om morgenen, og at det faktisk faldt i hans smag. Kan det så blive bedre!

Først et par nærbilleder af mine "yndlingssteder" på fadet:





Fadet i sin helhed


fredag den 27. september 2013

Vild med Wiinblad

Indrømmet - jeg elsker Bjørn Wiinblad! Jeg bliver i godt humør af at kigge på hans tegninger, og mange af tingene er i flotte farver. Det er lige mig!
Desværre er der ikke plads til alle de ting, som jeg godt kunne tænke mig.
I går så jeg nogle fine smykker hos Butik Knæhøj på deres Facebookside og forelskede mig i dem med det samme. 

I dag, da jeg alligevel skulle købe fisk hos fiskehandleren, tog jeg et smut ind forbi butikken, og jeg blev ikke skuffet. Efter nøje overvejelse valgte jeg et armbånd og et par øreringe. Smykkerne er lavet af rigtige ting, hvor motiverne indgår. Mine kunne fx stamme fra en platte. Der var også smykker, hvor motivet var fra det gamle musselmalede stel. Faktisk synes jeg, det er en genial ide, som kunstneren er kommet på!



torsdag den 18. april 2013

Der kom en pakke

I tirsdags blev jeg overrasket med en pakke. Et par veninder syntes, at jeg skulle have en opmuntring i denne usikre lockout-tid.
I pakken var en kort og et Bjørn Wiinblad-krus (marts).

Jeg blev rigtig glad, og det at der er nogen, der tænker på en, var lige hvad jeg trængte til.




tirsdag den 1. januar 2013

Bjørn Wiinblad i værtindegave

Manden og jeg stod for at holde årets sidste fest. I den anledning fik jeg denne skønne Bjørn Wiinblad-platte. 
Den er købt i en genbrugsbutik, og jeg synes, den er noget så skøn! Jeg elsker de flotte, klare farver, og den passer perfekt ind i hjemmet. Nu skal jeg bare have fundet det helt rigtige sted til den. 






søndag den 16. september 2012

Mine første Bjørn Wiinblad

I går kom vi forbi Stofmøllen ved Fåborg. Ud over en stofbutik var der også en butik med genbrugsfund.

Her fandt jeg to Bjørn Wiinblad-ting: En månedsplatte (november, fordi manden er født i denne måned) og et skærebræt.

Da jeg var yngre, kunne jeg ikke rigtig lide Winnblads ting, men i dag synes jeg, de er lidt cool. Jeg husker nogle af Wiinblads ting fra min barndom, hvor min mormor og morfar havde bl.a. platter hængende.
Mine køb kommer nok til at hænge i køkkenet, hvor de passer rigtig fint ind.