Viser opslag med etiketten Trapholt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Trapholt. Vis alle opslag

onsdag den 6. august 2014

Et billede til en kær kollega

En kær kollega har 25 års jubilæum, og som i sådan en anledning er der nogle andre kolleger, der finder på en overraskelse.

Hun er glad for kreativitet og kunst, så derfor var de i de baner, jeg tænkte. Det var hende, der fortalte mig om den fantastiske udstilling af Nick Cave på Trapholt - en udstilling, som jeg sent vil glemme.

Derfor har jeg  udvalgt et af mine billeder fra besøget og skrevet Nick Caves citat, som så at sige "åbnede udstillingen". Et citat, som jeg rigtig godt kan lide.

Nu har jeg været hos den lokale fotoforhandler og bestilt en fremkaldelse af det, som hun får. Jeg er spændt på, hvad hun siger til det.



søndag den 17. november 2013

Blogudfordring: Mit næste projekt skal være...

Siden jeg besøgte Trapholt i september, har jeg haft ideen om at hækle en pude, som er udformet som en skydeskive.
I deres butik på museet, så jeg denne flotte skydeskivepude. Den kunne fås i forskellige farver, men ikke helt, som jeg gerne ville have den. Desuden synes jeg, det er en "heftig" pris for en pude. Jeg sneg mig til at tage et hurtigt billede :-)


Jeg aner ikke, hvilket mærke, puden er, men det er for så vidt også ligegyldigt. Den var fremstillet af et materiale, der minder om uld.

Jeg fik ideen, at jeg da bare kunne hækle en selv i lige nøjagtig de farver, som jeg godt kan lide, og som passer ind i stuen.
Jeg har for længe siden købt nogle nøgler Fritidsgarn fra Sandnes Garn hos den lokale garnpusher til formålet. Det er 100% uld, og det fås i mange flotte farver. Desuden kan det valkes, og det er netop det valkede udtryk, jeg går efter i puden.


Jeg har købt noget brunt, orange og blåt til puden. Gennem nogle veninder fandt jeg ud af, at jeg faktisk har en opskrift, som kunne danne rammen for puden. Den findes i bogen "På pinde og nåle", og opskriften hedder "Pletskud".



Ellers er der Arne & Carlos-Julekugler på listen over kommende projekter. Jeg glæder mig meget til at lære mønsterstrikkens kunst. Det vil åbne en hel ny verden for mig og at kunne mestre den teknik vil uden tvivl åbne op for mange nye projektmuligheder. Det er stort set allerede aftalt, at vi er nogle kvinder, der mødes, og så bliver dagens kreative emne "mønsterstrik".

Kender I det med, at selv om man nu har planlagt, hvad man vil gå i gang med "lige om lidt", så dukker der pludselig et fristende produkt op, som så at sige kommer foran i køen? Måske det bare er sådan at være et kreativt individ.


********************************************************************


Sammen med:


søndag den 8. september 2013

Nick Caves fantastiske former og farver på Trapholt!

Som omtalt i dette indlæg var jeg så heldig at vinde 5 fribilletter til Trapholt.

Jeg havde fået anbefalet udstillingen "The World is My Skin" af Nick Cave, og i dag var sidste mulighed for at opleve udstillingen, så derfor drog min søster, svoger og mand sammen med mig af sted til museet.

Jeg blev næppe skuffet! Da jeg kom ind i det grønne udstillingsrum, blev jeg overvældet af former, farver og lys. De 40 forskellige store tekstilskulpturer var et imponerende stykke kunstarbejde. Nick Cave kalder skulpturerne "Soundsuits", og de kan i princippet også fungere som dragter.


Skulpturerne var meget forskellige, men samtidig havde de fællestræk. Blandt andet var mange af dem A-formet, da Nick Cave ser A-formen som "magtens form". På billedet herunder ser man to skulpturer, hvor A-formen er tydelig.


Det har været svært at udvælge nogle billeder her til bloggen, for der er så mange, som jeg synes, mine læsere skal se.
Her kommer nogle detaljebilleder af skulpturerne. Der var rigtig mange detaljer - interessante detaljer for en garnfreak og "glimmerpige" som mig.








Nogle af skulpturerne kunne man opleve i bevægelse på en film i den bagerste del af rummet.




Som I nok kan regne ud, var jeg svær at rive med videre på museet! Der var så mange ting, som man kunne fordybe sig i.

lørdag den 31. august 2013

En dejlig 3. præmie

I går afhentede jeg denne skønne 3. præmie:



Jeg har i denne sommer deltaget i den lokale avis' sommerfotokonkurrence med dette billede, som jeg før har vist frem. 
Billedet har i den tid, hvor konkurrencen løb, været vist på forsiden af avisen. Der var jeg skisme lidt stolt!


Jeg var så heldig at løbe med netop den præmie, som jeg helst ville vinde, nemlig de ovenfor viste 5 fribilletter til kunstmuseet Trapholt. 
For tiden vises udstillingen Nick Cave - The world is my skin, som jeg rigtig godt kunne tænke mig at se, så nu er det oplagt at tage af sted!