Viser opslag med etiketten kidsmonth. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kidsmonth. Vis alle opslag

mandag den 19. oktober 2015

Kids Month: Børnetøj - et tilbageblik

For næsten 3 år siden strikkede jeg mit første stykke babytøj.

Det var denne retstrikkede cardigan fra Sandnes Garn. Den blev strikket i bomuldsgarn fra Superbrugsen, og moren ønskede, at der skulle være knald på farverne, så det kom der! Den oprindelige model var strikket i en farve, men jeg gav los med striberne!

Den lille cardigan fik følgeskab af en djævlehue i farver, der passede til cardiganen. 







Moren blev rigtig glad for sættet. Jeg sidder her og får lyst til at strikke modellen igen, og jeg ved, jeg har noget fint garn liggende til det, så måske jeg bare skulle gå i gang! 

fredag den 9. oktober 2015

Kids Month: Børneværelset - endnu et tilbageblik

Jeg har lagt mærke til, at en nogle af deltagerne i Kids Month har delt ranker i forskellige afskygninger, og jeg kom til at tænke på, at sådan en har jeg også produceret.

Melonranken var tiltænkt et børneværelse, da modtageren havde skrevet andetsteds, at sådan en havde hun lyst til at pynte børneværelset med. 

Den faldt i rigtig god jord. Opskriften er lavet af Gitte Blinkilde med bloggen En kreativ verden

Nu sidder jeg her og længes efter sol og sommer, når jeg ser billederne.



onsdag den 7. oktober 2015

Kids Month: Ting til børneværelset - et tilbageblik

Jeg har kigget lidt i bloggemmerne for at se, hvad jeg har lavet, der kan også kan finde en plads i et børneværelse. Jeg har udvalgt to ting, som jeg selv synes, blev ret vellykkede.

Den første er en ugle, som faktisk var det første hæklede dyr, jeg har hæklet. Opskriften er fra bloggen Hos Maj.

Den blev givet som præmie til et Støt Brysterne-arrangement. Det sjove er, at den nu står i min mosters soveværelse. Hun var nemlig så heldig at vinde den.



Den anden ting er også hæklet. Det er Elgen Else, som også blev doneret til samme arrangement som uglen.
Jeg har lidt en svaghed for "trofæer", der hænger på væggen. Faktisk blev elgen noget større, end jeg havde regnet med, da jeg hæklede den med dobbelttrådet akrylgarn. Jeg elsker stadig mit farvevalg - der er knald på farverne!





mandag den 5. oktober 2015

Ting til børneværelset - Kids Month er i gang!

Kalenderen siger uge 41, og det betyder at Kids Month-udfordringen for alvor er gået i gang!




I går tog jeg fat på et par kreative give aways, som er i gang i Blogland. I forbindelse med Kids Month vil jeg godt fremhæve Helena, som i forbindelse med denne udfordring har udlovet en af sine flotte tegninger. Denne gang er det Mumitroldene, som hun har lavet en tegning af. Kig forbi hendes blog og læs mere om, hvordan du kommer i betragtning til den flotte tegning. 


Jeg er lidt i tænkeboks endnu. Jeg håber egentlig at finde på et eller andet nyt, og jeg har da også en ide, som jeg håber, at jeg når at blive færdig med. Jeg glæder mig meget til at følge alle de andre deltagere.