Viser opslag med etiketten broche. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten broche. Vis alle opslag

torsdag den 18. oktober 2012

En hæklet broche i restegarn

Denne broche har været undervejs i et godt stykke tid. I dag tog jeg mig sammen og fik den lavet færdig. Jeg har før vist cirklerne, men nu er de blevet syet sammen og sat fast på en brochenål. Jeg har "lukket" hullerne med en knap i en matchende farve. 
Undervejs har jeg eksperimenteret med farveskift, og hvordan de bliver pænest. 

Ideen til brochen har jeg fra bogen "Vild med garn". Det er en broche, der kan varieres i det uendelige, og den kan laves af små garnrester. Jeg har brugt rester af bomuld, mohair og glimmergarn. 




søndag den 20. november 2011

Strikket blomsterbroche i multifarvet strømpegarn

Da jeg var på ferie på Rügen, blev der tid til lidt kreative sysler foran fjernsynet om aftenen.

Denne broche blev til ved en tilfældighed. Jeg ville prøve at strikke den i en rest multifarvet sokkegarn, og jeg blev ret glad for resultatet.

Brochen består af to lag og er herefter syet sammen på en brochenål og til sidst afsluttet med en sølvperle fra Tiger i midten.

Mønstret er fra Aschehougs Strikkebog.