Viser opslag med etiketten RoyalCopenhagen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten RoyalCopenhagen. Vis alle opslag

mandag den 14. april 2014

Når en blog inspirerer

Kender I det med at komme på blogge, som på en eller anden måde får sat noget i gang hos jer?

Sådan har jeg det med VenterPåVin, som bestyres af de to humoristiske søstre, Kit og Anne. Jeg elsker at kigge forbi bloggen og se, hvad de nu har fundet på eller oplevet af finurligheder. De er store Royal Copenhagen-fans, og efterhånden har jeg set så mange smukke figurer og smukt porcelæn, at jeg selv er begyndt at kigge efter det i butikkerne. 

I sidste weekend var jeg og nogle skønne kvinder forbi Stofmøllen ved Fåborg. De har en afdeling med antik og kunsthåndværk, og her faldt jeg pladask for en lille pingvin fra Royal Copenhagen. Min afdøde farmor boede på Fyn, nærmere bestemt Glamsbjerg, og hun elskede pingviner. Sjovt nok kørte vi igennem Glamsbjerg og forbi hende og mandens hus på Faaborgvej på vej til Fåborg.

Den lille pingvin kaldte altså på mig, så for 125 kr fik jeg den med hjem i tasken.



Egentlig var jeg for længe siden holdt op med at synes, at de kongelige figurer var særlig hippe, men efterhånden synes jeg faktisk, at de er fede, når de sættes ind i de rigtige rammer, og jeg elsker, når det gamle får nyt liv ved at blive sat sammen med noget nyt og moderne. 

Måske har du det på samme måde med de "gamle" kongelige figurer?