Viser opslag med etiketten hund. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hund. Vis alle opslag

søndag den 6. april 2014

Efter en hyggelig weekend...

... har vi "fejret" den pelsede, som i dag fylder 3 år.

Jeg troede aldrig, at manden på et tidspunkt gik med til, at vi skulle have en hund, men en dag begynder han at søge rundt diverse stedet på internettet. Jeg får vist mange forskellige hvalpe, men da jeg så Lizzie, fik jeg den der varme følelse i maven - så hende købte vi! Hun var en glad, livlig hvalp, der elskede og stadig elsker selskab.
Jeg har været lidt urolig for, at hun skulle blive en mere egn og reserveret hund, da hun er 1/2 yorkshireterrier. Men sådan et temperament har hun ikke, det lille kræ. Selv dyrlægen har skrevet i hendes sundhedsbog, at hun har et super temperament. Så hundemor er glad!

I går, inden jeg lagde mig til at sove, afprøvede jeg appen Photo Grid. Med den kan man lave collage til fx Instagram. Den er ret smart, så den ville jeg lige afprøve. Jeg vil i hvert fald anbefale den. Den findes til Android, men jeg ved faktisk ikke, om den også findes på AppStore.
Jer, der følger mig på Instagram, har set den før :-)

Jeg har ikke været hjemme i weekenden, da jeg har tilbragt den i godt og kreativt selskab. Mere om det i senere indlæg.

Jeg håber, I alle har haft en skøn weekend!





fredag den 14. marts 2014

God weekend!

Så blev det weekend for alle her i huset. Der venter en hel masse gode oplevelser de næste par dage, og jeg glæder mig rigtig meget! Det er en af de weekender, som jeg har glædet mig til længe. 

Det er ikke usandsynligt, at jeg fortæller mere om det senere. 

Hav en skøn weekend! 


torsdag den 28. november 2013

Skulle du ikke bare se at blive færdig!



Jo! Det skal jeg! Så jeg er i dag gået i gang med det sidste af de to ærmer til min grønne mohairtrøje! Jeg har fået anvisninger til, hvordan den sidste del af ærmet skal strikkes. Det er ikke mange pinde, jeg mangler, så jeg satser på, at det bliver i dag, jeg kan lukke de sidste masker af.
De sidste par dage har jeg været træt og haft ondt i den ene arm, så jeg har i stedet hæklet på mit Granny-håndklæde, som ikke kræver det store overskud.

Hav en skøn torsdag allesammen!


fredag den 22. november 2013

Jeg er sikker på, at hun har hygget sig!

I går eftermiddags lukkede jeg Lizzie ud i haven, som jeg plejer, når jeg kommer hjem fra arbejde, hvis ikke jeg tager en gåtur med hende.
På et tidspunkt kommer jeg i tanker om, at det da efterhånden er et godt stykke tid siden, jeg har lukket hende ud, men hun har ikke gøet overhovedet, som hun plejer, når hun vil ind. Hvornår lærer jeg, at stille børn og hunde betyder ulykker...



Hun har i den grad hygget sig med at grave i et af de to muldvarpeskud vi igen igen igen har fået i græsplænen. Jorden var våd, så Lizzie var godt beskidt med jord på kroppen og tilmed i hovedet.
Da jeg løftede hende igennem huset, fandt jeg ud af, at hun også var pænt sat til med jord på hele maven.

Det var 2. dag i streg, at jeg var nødt til at have hende i bad. I forgårs var det pga. opkast og tyndskidsrester i bagen. Jeg nøjedes dog med at skylle hende denne gang og ikke bruge sæbe, men den pelsede dame er jo ikke just glad for vand, så hun nyder det bestemt ikke.

Men nu er hun ren :-D Jeg nåede heldigvis at tænke på at tage et billede af den lille baryler. Selv om det var træls i situationen, kan jeg ikke lade være med at smile, når jeg ser hende på billedet - så modbydelig fræk ser hun ud med hovedet på skrå.



tirsdag den 16. juli 2013

"Den lille pelsede" har vundet en fotokonkurrence!

Det er nemlig det, det pelsede familiemedlem har!

Vores dyrlægehus har haft en fotokonkurrence kørende med titlen "Send os et smil". Jeg sendte dette billede ind:


Billedet er taget i forbindelse med en fotoleg, hvor man har en time til at tage et billede, som skal passe til et bestemt emne. Emnet dengang var "Papir". Da legen går i gang, kan jeg høre, at der bliver rumsteret ude på badeværelset og se lige hvilket syn, der mødte mig! Lille Lizzie var i fuld gang med at lege med en toiletrulle. Man kan i baggrunden ane et mindre toiletpapirsvineri.

Jeg vandt fotolegen dengang, og ja - så var der igen nogle, der faldt for billedet, som jeg selv rigtig godt kan lide. Det fortæller en historie, samtidig med, at Lizzie har et vidunderligt udtryk af uskyld, mens der hænger et stykke papir i mundvigen <3

Præmien er et års medlemsskab af dyrlægehusets tandklub "Sunde bisser", som indbefatter gratis tandtjek og tandbørstehjælp. Desuden får man også en stor sæk foder, som hjælper med at fjerne plak og mindske dårlig ånde.

TILLYKKE til min lille hund <3


torsdag den 4. juli 2013

Den lille pelsede på græs

Da jeg eksperimenterede med mit nye kamera, var jeg så heldig at få dette pletskud af den lille pelsede, mens hun lige gav sig tid til at posere for "mor". Jeg synes, hun er så skøn på billedet!


onsdag den 3. april 2013

Klar til sommer


Det er længe siden, den firbenede har været hos hundefrisøren, men nu var det tid igen. Lizzie er glad for at komme i salonen, og denne gang var ingen undtagelse. Jeg kan virkelig mærke, at hun får en god og kærlig behandling hos frisøren Trine <3

Det er som at få en ny hund, når man ser på udseendet. Nu er hun blevet sommerkort og er klar til, at det bliver varmere i vejret.

I får lige nogle billeder af en træt hund <3



tirsdag den 18. december 2012

Hjemmelavet hundeguf

Sidste jul fik jeg af en veninde en samling af opskrifter på hjemmelavet guf til hunden.

I år besluttede jeg mig for at afprøve en af opskifterne:

Kyllingpølser

Ingredienser
1 pakke kyllingpølser (Kan købes i fx Aldi og Rema1000)

Kyllingpølserne skæres i tynde skiver og fordeles på en bageplade med bagepapir. Skiverne bages ved 180 grader i 1 time. Herefter slukkes ovnen og skiverne står endnu en time i ovnen.

Kyllingstykkerne er nu hævet til dobbelt størrelse.


Vores lille kræ elsker kyllingpølserne. Jeg lavede en portion og gav væk i pakkekalender. Jeg har fyldt stykkerne på et glas og pyntet det med brunt genbrugspapir og en sløjfe.


søndag den 29. januar 2012

Lizzies lille vindue

Sneen er kommet! Det er Lizzies første sne, så hun kunne i begyndelsen slet ikke finde ud af, hvad alt det hvide var.
Det har gjort det lidt svært at klare "ude-forretninger" pga interessen for alt det hvide, men efterhånden er det blevet nemmere.

På billedet står hun og kigger ud af sit yndlingsvindue - vinduet ud mod gaden.

Jeg tror, hun har fået øje på sin bedste legekammerat, Fanny, som skal komme på besøg.  :-)

lørdag den 15. oktober 2011

Lidt mere af lille Lizzie

Jeg bliver nødt til at dele to skønne fotos af husets lille lækre hunnie, Lizzie.

Det første billede stammer fra vores tur til Legoland i sommers. Den lille hvalp udnyttede, at mine svigerforældre havde en lille køletaske med. Den kunne hun jo bruge som hvilested OG samtidig have overblik over, hvad der skete .


Dette er et af mine yndlingsbilleder af det lille kræ. Det er taget i forbindelse med en "for sjov"-konkurrence, hvor emnet var papir. Lizzie har været ude på toilettet og lege med toiletrullen, så der var papir over det hele. Hendes udtryk er bare ikke til at stå for, og så er hun altså umulig at skælde ud. 


mandag den 22. august 2011

Nye billeder af Lizzie


Vores lille hundehvalp Lizzie er bare ikke den nemmeste at arbejde med, når det handler om at tage billeder af hende. Hun er meget interesseret i at se nærmere på linsen, så hun sidder ikke stille mere end et par sekunder, før hun farer løs på kameraet.

I går lykkedes det mig at fange et par brugbare billeder af det lille vidunderlige pelsdyr. Jeg ville gerne afprøve at holde kameraet skævt, så billederne blev lidt anderledes i forhold til det, jeg normalt ville gøre.

Jeg har herefter leget med efterbehandlingen og er egentlig godt tilfreds med resultatet.

Leverpostej er lækkert! 


Er du helt sikker, far?