Viser opslag med etiketten kreatræf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kreatræf. Vis alle opslag

onsdag den 14. oktober 2015

Den kreative værtindegave

Anja og jeg besluttede, at vi ville kreere en værtindegave til hver af de 3 værtinder til KreatræfSyd. Det er altid sjovt at forære noget, man selv har lavet.

Vi var ret hurtige enige om, at det skulle være i "spa-genren" og i naturfarver. Jeg ville strikke nogle helt enkle klude, som jeg før har strikket, i retstrik med en hæklet fastmaskekant efterfulgt af en krebsemaskekant.

Jeg har slået 58 masker om og strikket på pind 2,5 med bomuldsgarn fra Søstrene Grene.







I hver kurv var pakket en strikket klud, 3 hæklede rondeller og 1 hæklet svamp. Dette blev suppleret med et stykke sæbe, en lille massagebold og 2 stearinlys.

I kan læse mere om de hæklede rondeller og den hæklede svamp hos Anja.





tirsdag den 13. oktober 2015

Hæklede småtterier til pakkelegspakke

Til KreatræfSyd skulle hver deltager medbringe en pakke - og gerne en, der var hjemmelavet.

Jeg vil gerne ramme "den brede smag". Det er jo ikke sikkert, at fordi jeg kan lide det, at andre også kan, og samtidig ville jeg gerne, at min pakke afspejlede mig og det, som jeg kreerer.

Jeg endte ud med at hækle 3 hvide og 3 lyserøde juletræsophæng, selv om det ikke er jul endnu.



Til at supplere træerne hæklede jeg 4 matchende svampe. Opskriften fandt jeg hos Tusindfryd.

Jeg har brugt bomuldsgarn fra Søstrene Grene og hæklet med nål 2,5.



De hæklede ting blev suppleret af chokolade, som selvfølgelig matchede i farverne.


søndag den 11. oktober 2015

Kreatræf i det sønderjyske

I går lørdag havde jeg meldt mig til Kreatræfsyd, som blev afholdt i Rødekro.

Sammen med søster to vi turen for at møde 28 andre kreative sjæle. Det vores første større kreatræf, så lidt spændte var vi.

Det viste sig at blive en rigtig god, sjov og kreativ dag! Jeg havde på forhånd glædet mig til at møde nogle af de bloggere, som jeg har fulgt.

Først var der fælles start, hvor hver deltager kort præsenterede sig selv. Herefter blev den medbragte pakke til pakkeleg fordelt tilfældigt. Hvad jeg havde med, viser jeg i løbet af næste uge. Jeg vil afsløre så meget, at den var hjemmelavet.

Herefter var der "fri leg" med spisning. Der blev snakket og hygget max. Jeg fik strikket på nogle hele enkle klude i retstrik.


Her er et udsnit af det mad, der endte på min tallerken. Der var rigtig meget mad!



Lidt til den søde tand



Til hver deltager var der en goodiebag med masser af lækkerier:

Gavekort på en valgfri opskrift fra Krittewitt  @krittewitt
Papirark fra cchobby.dk @cchobby
Stømpegarn og rabatkode fra Perle-perlestrik.dk
Chokolade fra Hertugblomster
Rabatkort fra Kreative Dage
En lille stofpakke fra Malika-Rosa @malika_og_rosa
Små stofprøver fra Fabricroad @fabricroad



Der blev også trukket lod om sponsorgaver. Jeg var så heldig at vinde et gavekort til Filato @stine_filato.dk på 250 kr.
Alle sponsorere ved kreatræffet står listet op hos Lise.


I pakkelegen fik jeg Christinas pakke, som bestod af et stykke sæbe og en strikke klud, som ikke bare er en almindelig klud, men en "peeling-klud". Hun har strikket tyl ind sammen med bomuldsgarnet, som tilsammen gør, at den har en ru overflade. Ret smart! 


Der var godt gang i de kreative projekter. Her er det Susanne, der er i fuld gang med sit flotte broderi.


 En anden Susanne lavede nogle rigtig flotte juletræer!



Anja i gang med først at montere sin and.



Den nåede også at blive færdig.




Det har været en rigtig dejlig dag, hvor jeg kom hjem og var fyldt med god energi. Det er altid interessant, hvor hurtigt snakken kommer til at flyde, når man har det kreative som fællesnævner. Der er altid noget at snakke om.

Tak for et rigtig godt arrangement! Jeg håber at komme til at deltage til næste års Kreatræf-syd-arrangement!


søndag den 16. august 2015

Kreatræf - vil du med?

Jeg blev gjort opmærksom på kreatræffet Kreatræfsyd gennem bloggen Savværksvej, som bestyres af Lise.

Det lød rigtig spændende og jeg fulgte lidt med på sidelinjen sidste år, så i år skulle det være. Jeg har derfor tilmeldt mig ved at skrive til Lise.

Hvis du skulle have lyst til også at være med, så skynd dig ind og læs mere om Kreatræfsyd og tilmeld dig - det er nemlig først til mølle, og der er få pladser tilbage.

Du kan se deltagerlisten og også se, hvilken ret, der allerede er "taget". Det er gratis at deltage, men alle deltagere tager en ret med.