Viser opslag med etiketten blog-award. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blog-award. Vis alle opslag

lørdag den 20. august 2011

Blog-awards!




Jeg har fået en blogaward af Ann Weiss, for et stykke tid siden, og det blev jeg rigtig glad for. Da jeg er temmelig ny blogger er det superfedt at nogle kigger ind og læser, og at man samtidig får en lille tilkendegivelse er dejligt!
Reglerne for awarden er:
1. Man skal linke til den, man har fået awarden af.
2. Man skal sende awarden videre til 5 bloggere, der har færre end 100 faste læsere.
3. Man skal svare på 5 spørgsmål.
1. spørgsmål:
Hvorfor begyndte du at blogge ?
Det skete ved et tilfælde, hvor jeg fik nogle links af min søster, fordi hun ville vise mig nogle forskellige kreative ideer. 

2. spørgsmål
Hvilke blogs følger du?
Det er overvejende blogs, som omhandler strik, men også blogs, som folk, som jeg kender fra forskellige sammenhænge, har. Det er altid spændende at følge dem på denne front også.

3. spørgsmål
Favoritfarver?
Det må være rød! Derudover har jeg en periode, hvor jeg er vild med mørkebrun og ville gerne, at vores bil også blev brun, men der satte manden bremsen i :-) Den brune må gerne være i kombination med fx stærk grøn og orange - nøjagtigt som på min blog :-)

4. spørgsmål
Favoritfilm?
Bridget Jones-film, serien "Stolthed og Fordom", "I Dine Sko", "Kongens Store Tale" og "Det' Indviklet".

5. spørgsmål
Hvilke lande vil du besøge og hvorfor?
Jeg elsker at rejse i Tyskland og har efterhånden besøgt en del tyske byer. Jeg kunne godt tænke mig at komme til England og besøge London.

Så er det min tur til at uddele nogle awards. De går til følgende bloggere:

Kristine : Hendes blog handler om et projekt, der går ud på at afprøve alle opskrifter i kogebogen "Ingeborg SUHR madlavning", og det er vel at mærke 100 års jubilaumsudgaven. Jeg synes, det er et spændende projekt, som jeg glæder mig til at følge.

Sara Marie: Hendes blog heddder "Nørkleriget", og den er temmelig ny. Jeg stødte på den i forbindelse med et kreativt forum, og jeg synes, den ser spændende ud, og jeg glæder mig til at se, hvad Sara har at byde på. 

Stine: Jeg kender hende fra et kvindeforum, og ved et tilfælde fandt jeg hendes hyggelige blog. Den handler om stort og småt fra hendes liv. 

Jane: Hendes blog er fyldt med gode, kreative ideer og hyggelige indlæg om stort og småt! 

Annemette: Jeg har i dag opdaget hendes blog, og jeg synes, hun laver nogle utrolige smukke strik-ting. Det er nemlig mest dem, jeg har tjekket ud, da jeg selv er interesseret i strik. 

Det var vinderne! Tjek gerne deres blogs ud. De er værd at klikke ind på!