tirsdag den 21. april 2015

Den blev lidt for kort

Mine forsøg på intarsia er indtil videre endt ud med at se således ud:



Jeg bøvlede en del med at få mønstret "skarpt", og pludselig slog det mig, at det nok ville se bedre ud, hvis jeg hæklede rundt i stedet for frem og tilbage. Ganske rigtigt fik jeg et bedre resultat.

Ovenstående skal blive til et butterfly. Jeg har målt min fars. Det er bare et ganske almindeligt et, og det er 11 cm i bredden. Det er mit ikke blevet. Jeg mangler lige en centimeter, men jeg ville gerne, at mønstret passede præcist hele vejen rundt. Jeg har målt mig frem til, at jeg mangler 4 masker, så nu er det på den igen. Jeg laver dog lige denne her færdig. Den kan nemlig bruges som sløjfe på fx et hårbånd.
Med hensyn til farvevalget er jeg ikke helt tilfreds. Der er noget, som ikke fungerer, og som generer mit øje. Mønstret træder ikke frem, som jeg gerne vil have det.

På den igen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.