Min søsters svigermor bor i Gram, så hvad var mere nærliggende end at tage en dag i hyggens tegn allesammen i Gram. Min svoger bestilte billetter via internettet, så alt det praktiske var klaret, inden vi ankom i lørdags.
Vi havde hørt, at julemarkedet var godt besøgt sidste år, så vi tog af sted tidligt. Vi parkerede et stykke fra slottet, så det var på ingen måde svært at få en parkeringsplads. Det var desuden en hyggelig gåtur gennem gaden i Gram hen mod slottet.
Efter at have fået et neongrønt armbånd på, valgte vi at gå ind i selve slottet først. Der var ikke besynderligt mange mennesker endnu, så vi kunne sagtens komme rundt og kigge. Er der noget, de kan på Gram Slot, så er det at skabe en skøn stemning! Der var forskellige ting, man kunne købe, men det at opleve stemningen var besøget værd.
Se bare her
Efter at have set slottet tog vi turen over til et af teltene. Her var der igen en skøn stemning. Vi købte nogle pølser, som var rigtig lækre, og en af kvinderne, der solgte dem, tog sig god tid til at snakke og vejlede, selv om der var mange mennesker.
Nede i enden af teltet sang et kor julesange.
Vi gik herefter videre til endnu et telt og til sidst ind i en af bygninger. Overalt blev vi mødt at venlige folk. Ikke mindst var dem, der kunne vise os vej og guide utrolig venlige og hjælpsomme. Det var en fornøjelse.
Efter at have set det hele tog vi i ABC-Lavpris og købte ind til en god frokost, som vi indtog hos søsters svigermor. Det var bare rigtig hyggeligt. Søster og jeg pyntede bordet fint og julet, mens mændene sørgede for at anrette maden, og søsters svigermor luftede hundene.
Herefter satte vi os til bords og indtog dette års første julesildemad med karrysalat og rå løg. I baggrunden anes årets første julefedtemad. Jeg elsker fedtemadder, så hver jul nyder jeg dem i fulde drag!
Der var også en lille snaps til silden - ikke dårligt!
Vi tog først hjem sent om aftenen, efter vi også havde indtaget æbleskiver, pizza fra det lokale pizzaria og set en stor del af tv-programmet "Schlag den Raab".
Det var en rigtig hyggelig dag, som jeg er klar til at gentage igen næste år.
Misundelig dejlig dag I har haft. Jeg har endnu til gode at komme til julemarked i Gram.
SvarSletKh. Lis
Du har helt bestemt noget til gode. I år har slottet udvidet markedet til 2 uger, hvor det sidste år kun var en weekend. Der havde der været RIGTIG mange mennesker, så man måtte gå gåsegang.
SletTak for dejlige billeder :-)
SvarSletJeg havde overvejet at tage dertil, men kunne ikke helt få det til at passe ind i programmet, men der kommer jo nok flere chancer og andre markeder :-)
Det gør der nok :-)
SletSikke en utrolig dejlig familiedag I har haft. Det lyder som om der er en god stemning på Gram Slot.
SvarSletSkønt med den familiære arbejdsfordeling......tak for billeder og beretning :)
Det var en rigtig hyggelig dag!
SletDet oversteg alle mine forventninger! Jeg havde slet ikke regnet med at møde så meget stemning og hygge! De har virkelig gjort det godt!
SvarSlet...og når jeg tænker på, at der også var mulighed for en tur i hestevogn og også aktiviteter rettet mod børn, så er indgangsbillettens pris ret passende!
Ja, det var!
SletSå er vi vist klar til at tage endnu en tur næste år!
Det ser bestemt godt ud.
SvarSlet