fredag den 15. november 2013

Blogudfordring: Jeg kunne godt tænke mig at lære at...

.... strikke mønsterstrik!

Det var jeg ikke i tvivl om, da jeg så overskriften. Jeg har altid syntes, at Arne & Carlos' julekugler er skønne, og jeg har også fået bogen af min svigerforældre for noget tid siden.



Jeg er ikke kommet i gang, da det kræver, at jeg få lært det hersens mønsterstrik. Jeg har en veninde, som er fabelagtig til det! Hun har sammen med en anden veninde lovet at lære mig og min søster mønsterstrikkens kunst. Jeg har dog endnu ikke benyttet mig af tilbudet. Der har været så meget andet, der skulle strikkes eller hækles.

Hvem ville ikke gerne kunne dække sådan et julebord!



Da jeg besøgte årets Kreative Dage i Fredericia, blev jeg forelsket i Christel Seyfarths fantastiske modeller! Der er farverne virkelig sluppet løs, og det er lige mig. Normalt er jeg ikke altid stor fan af mønsterstrik, når det handler om tøj, men hendes modeller taler til mig. Især Ormegraverpigens jakke, som findes på forsiden af hendes bog FanøStrik, kan jeg godt lide. Den ser en smule kedelig ud på bogens forside, men i virkeligheden er den superflot.

Men det vil kræve, at jeg få lært nogle flere strikketeknikkker, men det er jo også meget godt at udfordre sig selv nogle gange. Måske jeg bare skulle se at få lært det mønsterstrik, når den grønne trøje er komme af pindene. Jeg tror dog lige, jeg starter "blødt" med julekuglerne!


********************************************************************


Sammen med:



21 kommentarer:

  1. Det er jo ingen hemmelighed at jeg elsker mønsterstrik. Gider ikke strømper i en tråd garn ;)

    Vi må se og få gjort noget ved det....2014...vi afsætter en nørkledag kun til mønsterstrik.
    Det må være et nytår-løfte :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er jeg helt sikker på med på! Jeg glæder mig allerede <3

      Slet
  2. De er også skønne Anita - jeg glæder mig til snart at finde dem frem, jeg lavede sidste år. Mønsterstrik er heldigvis ikke alt for svært.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det garanteret ikke. Det er nok bare lige det med at "knække koden" ;-)

      Slet
  3. Alting ville være meget nemmere, hvis døgnet bestod af mange flere timer. Det er træls, at det ofte er tiden, der gør, at vi ikke når det, vi gerne vil.
    Enten må vi prioritere bedre eller mindske ønskesedlen:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja flere timer i døgnet ville være meget belejligt :-) Jeg tror, at mønsterstrik lige om lidt er min priotering :-)

      Slet
  4. Det kan jeg godt forstå, der er så mange flotte mønstre i strkkeverdenen, 1. gang jeg afprøvede mønster strik, blev det til et par "punktvis støttestrømper" for der hvor der var mønster, blev det helt vildt stramt :D :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt at høre om andres erfaringer. Jeg er spændt på, hvordan jeg lige mestrer det hersens strik :-D

      Slet
  5. Ååååh, jeg elsker bare de julekugler!
    Jeg har næsten blogget om det samme i dag, så vi må tage os sammen og komme i gang med det. Susanne Jørgensen har jo ret i sit indlæg: at man må prioritere, så det kan være, at det skal være prioriteten i 2014?

    SvarSlet
  6. Jeg er helt sikker på at din veninde nok skal få dig det lært... det er ikke så svært, men sådan er det med alt man kan

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er jo lige det. Men jeg har mod på udfordringen!

      Slet
  7. Jeg synes, det lyder skønt med en nørkledag dedikeret til møsterstrik, så det er da det vi gør - første nørkle i 2014 - deal ?
    Eller ......... hvorfor egentlig ikke til nørkle i december, så kan både du og Anja pynte med hjemmegjorte julekugler :-)
    Hvorfor udsætte det :-)
    Glæder mig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig også. Jeg tager også lige "den grønne med". Jeg er nemlig nået til ærmekuplen på 2. ærme, og SÅ er jeg færdig med selve det strikkede! Jeg vil bare lige være sikker på, at jeg få det lavet nøjagtigt som på ærme 1.

      Slet
  8. Hehe det er pudsigt at vi er flere som har det som ønske . Jeg kunne også rigtig godt lære mig at strikke mønsterstrik :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er mange, der gerne vil lære den teknik, men der er også mange flotte ting, man kan lave, hvis bare man mestrer det.

      Slet
  9. de er så fede de der strikkede kugler glæder mig til at se dine når det er :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Helle. Jeg skal nok vise dem, når jeg har fået dem lavet :-)

      Slet
  10. God ide at starte med en lille ting og at strikke rundt - så skal du nok få det lært :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aslaug. Jeg synes også, en julekugle er et overskueligt projekt.

      Slet
  11. I have read so many articles on the topic of the blogger lovers but this article is actually a fastidious piece of
    writing, keep it up.

    Also visit my web blog - papa johns promo codes

    SvarSlet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.