mandag den 11. november 2013

Blogudfordring: Den ting, som jeg er mest stolt af at have kreeret

Så er blogudfordringen "Mig og min hobby" skudt i gang her på bloggen!

Ugens første emne er: Den ting, som jeg er mest stolt af at have kreeret


Jeg har tænkt en del over dette emne og fundet ud af, at der er to ting, som jeg gerne vil fortælle om.

Den første ting er en babytrøje, som jeg før har haft vist her på bloggen. Den er strikket i retstrik i ID bomuldsgarn. Det var faktisk det første stykke babytøj, jeg har strikket, men det var også det første sådan "rigtige" stykke tøj generelt, jeg har lavet.

Opskriften stammer fra Sandnes Garn og var nem at gå til. Jeg valgte at lave trøjen i forskelligfarvede striber, da modtageren ønskede sig noget, der var fuld af farver, så det blev det, og det var lige i min ånd.

Jeg er også stolt af denne trøje, da slutresultatet blev ret godt, selv om jeg undervejs var nervøs for, om alle garnender kunne bliver hæftet og gemt pænt. Men det kunne de!

Modtageren blev meget glad for den, så det var alt i alt en succes.





Den næste ting har jeg også haft vist på bloggen. Faktisk mere end en gang! Det skyldes nok, at det har været et langvarigt projekt - hele 2 1/2 år har den på bagen! Det har blandt andet ført til en del sjov i min nørklegruppe - en smule godmodig drilleri er ikke af vejen.

Det er min grønne mohairtrøje, hvor jeg snart er færdig med. Jeg er i gang med det sidste ærme, hvor selve mønsterrapporten er færdig. Så nu er det rundt og rundt i glatstrik, hvorefter jeg kun mangler at strikke ærmekuplen.

Jeg er sikker på, at den helt sikkert bliver et projekt, som jeg er stolt af!






Jeg regner med at blive færdig med trøjen inden nytår.


********************************************************************


Sammen med:



24 kommentarer:

  1. Den lille trøje er da også super sød og din nye trøje bliver nok også en lækker sag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, Gitte. Jeg glæder mig også til at få den færdig.

      Slet
  2. Begge dele kan du også være stolt af....den grønne er såååå flot til dig.
    Personligt vil jeg altid omtale en fremtidig UFO som en *grøn* .....også
    selv om den snart er færdig..... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Laila. Jeg synes også allerede, at det, jeg har prøvet, sidder perfekt! Jeg griner stadig af vores interne jokes omkring "det grønne".

      Slet
  3. Det er da to vidt forskellige, men skønne skønne trøjer. Flot at du har holdt ved gennem så lang produktionstid:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, skal du have. Jeg må også erkende, at jeg har haft tidspunkter, hvor jeg har været ved at opgive den grønne trøje. Men NU skal det være!

      Slet
  4. Hvor er den sød og man bliver dejlig glad af at se på alle farverne :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Linette. Jeg elsker også farvesammensætningen.

      Slet
  5. Hold da op, den babytrøje er jeg da helt vild med, super skønne farver … Og vil se frem til at se den grønne færdig, elsker selv grønne farver :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den blev også bare så fin! Jeg ventede med de hæklede kanter, indtil vi vidste hvad køn babyen var.

      Slet
  6. Altså jeg er også pjattet med babytrøjen. Farverne er så fantastiske og skønne! Man bliver helt glad i låget af at se på dem!
    Det bliver da vildt fedt, når den grønne trøje bliver færdig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Modtageren elsker heldigvis også farvevalget.

      Det bliver en festdag, når den grønne er færdig.

      Slet
  7. Skønne farver du har brugt til trøjen.

    Mona

    SvarSlet
  8. Skøn babytrøje i herlige farver!
    *SMIL* fra Lisbet

    SvarSlet
  9. Er vild med din babytrøje - det er så dejligt med mange farver. Og den grønne bliver helt sikkert lækker. Glæder mig til at se den færdig

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Karin! Jeg glæder mig også vanvittigt til, den er færdig.

      Slet
  10. Glæden ved det første man har lavet er nu noget særligt :) Nu er jeg så spændt på om den fine grønne bliver færdig inden nytår. Man skal passe på med hvad man lover ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er en helt særlig glæde. Det at man kan stryge den fra sin UFO-liste giver lyst til at producere mere.

      Den SKAL være færdig inden nytår ;-))))))

      Slet
  11. Super flotte farver den lille trøje har :
    Håber da du nå at blive færdig inde nytår - flot farve

    SvarSlet
  12. den lille trøje du har strikket er da super flot skønne farver .. gid jeg kunne strikke :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, Helle! Du må sætte dig ned og lære strikkekunsten ;-)

      Slet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.