onsdag den 26. december 2012

Erik Kold-dåser som værtindegave

1. juledag var manden og jeg inviteret til julefrokost hos min søster og svoger sammen med andre familiemedlemmer.

Jeg var ude at købe de sidste julegaver den 23. december, og der kom manden og jeg forbi butikken , "Knæhøj", som for kort tid siden er flyttet ned i byen.
Jeg spurgte, om vi ikke skulle gå ind og se, hvad de havde. Hold da op en masse flotte og fede ting, de har! De har mange genbrugsting i retrostil, bl.a. Erik Kold og Bjørn Wiinblad.

Jeg faldt over nogle Erik Kold-dåser, som jeg ved min søster er ret vild med. Jeg valgte at købe to, som jeg tænkte kunne fungere som værtindegave i og med, at vi havde købt julegaven til hende og hendes mand.

Hun blev naturligvis glad for dem.

Det er ikke sidste gang, jeg aflægger butikken "Knæhøj" et besøg. De har mange fede ting, og ikke mindst er de gode til at præsentere deres varer på hylderne.







8 kommentarer:

  1. ...og jeg er rigtig glade for dem! Det er den første, som jeg har i gul!

    SvarSlet
  2. De er altså også skønne! Min mor har haft nogle i årenes løb men de er simpelthen blevet så slidte og ødelagte, at de røg ud...
    Jeg selv er hoppet på tupperware bølgen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også på Tupperware. Det kan jeg ikke undvære.

      Slet
  3. Fedt!
    Hvad er det for en butik? Kun genbrug, eller?
    Og hvor ligger den? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den ligger i Fredericiagade der, hvor der før lå en parykbutik. Det er lige overfor det store kastanjetræ ved Slotssøen.

      Slet
    2. Der er både genbrug og nyt, men det er stort set i retrostil det hele.

      Slet
  4. Hvor er de fine! :) Jeg har selv 4 i brun, som jeg har arvet efter min farmor. Dem elsker jeg også rigtig højt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lidt sjovt, for min mor fortalte, at de rask væk smed dem ud dengang, fordi de var blevet trætte af dem, og i dag er de guld for andre :-)

      Slet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.