torsdag den 2. august 2012

OL-Strik: Dagens OL-Update

For- og bagstykke er færdig! Det er forstykket ikke på billedet, men det er det NU. Jeg har nemlig fået lukket maskerne, hvilket jeg ikke gad i går aftes efter at have været på "mine forældre har fået en ny Honda-tur" :-)
Jeg synes, bagstykket er en lille bitte smule kortere end forstykket, men det problem skal jeg nok få løst.



Det er blevet tid til at starte på ærmerne. Dertil skal jeg have fat i en rundpind 2 1/2. Sådan en havde jeg ikke liggende, før jeg fandt min nu afdøde farmors pinde, der lå i en pose, som jeg havde glemt alt om. I skal lige se "skatten"


De er pakket pænt i hylstre, og der står pindstørrelse og længden af wiren udenpå. I nogle af hylstrene er der mere end en rundpind. 

Så jeg går bestemt ikke ned i udstyr :-) 

OL-dagen er allerede i gang, og der har været danskere i ilden. Der var også lige nogle roere, der vandt en broncemedalje! Stort tillykke - det var flot klaret, selv om de førte lige til det sidste, men måtte se sig slået på målstregen af to andre både. 

Lige nu er det Caroline Wozniacki, der er på skærmen. Lad os håbe, hun kan slå den stærke Serena Williams. Imens vil jeg forsøge at slå nogle masker op på rundpind 2 1/2 :-)

4 kommentarer:

  1. Jah, det var en skam, at det kun blev til bronze for guldfireren, men det er altså stadig flot at blive nr 3. :)

    Og flot er også din lille trøje - eller det, du har nået af den :-)

    SvarSlet
  2. Ja, det var supergodt gået! Det er jo ikke den "gamle" besætning, som var med til sidste OL.

    Tak for rosen, Helle!

    SvarSlet
  3. Uha, det roning var spændende, en heldigt at det blev til en medalje - i dag er der godt nok mange danskere, der er færdige ved OL.

    Du bliver sikkert færdig med blusen, inden OL er slut med den fart, du har på. Det ser rigtigt fint ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar, Anja!

      Jo, der er mange danskere, der i dag har sagt farvel til OL, desværre.

      Men jeg er stadig med :-)

      Slet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.