mandag den 6. august 2012

Godt skuldret!

Dagen i går blev brugt til at få lavet det sidste ærme færdigt. Det tog ikke lang tid, da jeg allerede havde strikket en del af det dagen før.

Nu ventede en udfordring af de lidt større - jeg skulle begynde kampen mod sammensyningen! For nogle er det helt sikkert a peace of cake, men på det punkt er jeg novice! Jeg har aldrig prøvet at sy strikket tøj sammen før. Men der er jo en første gang for alt!

Jeg fik syet skulderne sammen, og jeg er godt tilfreds med resultatet. Desværre er det ikke noget, der kan klares, samtidig med at "nummeren" er placeret i den bløde sofa foran tv'et. Jeg bliver nødt til at lave monteringsarbejdet ved spisebordet med rumpen på et lidt hårdere materiale. Der er der også bedre lys, og det kræves, når garnet er sort som natten!



Da jeg ikke kunne lave denne del af projektet i sofaen og i går gerne ville se lidt atletik og især 100 meter for mænd, måtte jeg finde på noget nyt at lave, for jeg tror næppe, at blusen kan "holde" resten af OL. Jeg har længe set mig varm på et par søde 70'er sutsko i retstrik, som findes inde på den skønne blog, Farmorfabrikken. Efter at have ledt efter noget passende garn - for jeg ville lave dem af garn fra "lageret" - gik jeg i gang. Den første del af skoene er supernem at lave, så den nåede jeg færdig med i går aftes. Garnet er knaldorange strømpegarn fra Brugsen.




2 kommentarer:

  1. jeg synes simpelthen det er SÅ sejt i har startet sådan et projekt op og hvor ser det da ud til at gå strålende! Det skal nok blive rigtig fedt til slut :D Det ser allerede virkelig godt ud og er VILD med dit farvevalg!

    SvarSlet
  2. Tak for din søde kommentar, Agnethe!

    Det er også et superprojekt, hvor jeg virkelig har fået muligheden for at fordybe mig.

    SvarSlet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.