tirsdag den 1. marts 2016

Perle- og tuschdekoration på kjole/tunika


Jeg har en kjole/tunika, som der pludselig er kommet et lille hul i. Hullet er selvfølgelig ikke der, hvor det nogenlunde kan skjules, men lige midt på maven! 

Jeg har været meget optaget af perler i strik, og efter jeg på Periscope så Charlotte Kaas video om dekoration på strik, fik jeg den ide, at jeg kunne få fikset kjolen med stoftusch og påsyede perler i stedet for at skulle kassere den. 

I søndags tog jeg i Panduro Hobby og købte de stoftuscher, som Charlotte Kaa anbefalede og i Tiger fandt jeg nogle perler. Søster havde også nogle perler, som jeg måtte få til projektet. 




Jeg startede med at tegne en "figur", som løb over hullet i kjolen. Jeg udvalgte 4 farver: rød, orange, gul og pink og lavet nogle tilfældige "streger" hist og her indenfor skabelonen.




Herefter gik jeg i gang med at sy perler i. Jeg har brugt en broderiramme for at få stoffet spændt let ud og derved gøre påsyningen af perlerne nemmere. 
I går var jeg til strikkecafe, og billederne nederst viser, hvor langt jeg nåede. Jeg synes, det er meget sjovt at lave, så tiden løber bare. 



Jeg skal nok holde jer opdateret på projeket. 

Projektet passer godt til mig lige nu, da jeg har overbelastet min højre arm med strik, hækling og computer, så det kreative har ligget på is i snart en måned. Det går bedre, men jeg må hellere holde mig i skindet og lave noget, som ikke overbelaster. 




5 kommentarer:

  1. Det ser rigtigt flot ud, Anita!
    Det er sådanne reparationer, som jeg ikke får gjort, og så ryger tøjet bare videre "i systemet" her hos mig.

    SvarSlet
  2. Vildt spændende. Det glæder jeg mig til at se mere af ;-)

    SvarSlet
  3. Ser meget spændende ud:) ser frem til at se det når du er færdig

    SvarSlet
  4. Tak skal I have! Jeg mangler i skrivende stund ikke meget for at være helt færdig. Det har været en sjov proces.

    SvarSlet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.