onsdag den 4. juni 2014

Den spiselige have

Det er ikke så meget, jeg får nørklet for tiden. Jeg har haft et stykke tid, hvor hverken nakke eller skuldre har villet være med til det, så hæklenålen og strikkepindene har ligget stille.

I går blev smerterne for meget, så jeg kontaktede min kiropraktor og var heldig at få en tid, samtidig med at det møde blev aflyst på mit arbejde. Så det passede godt sammen. I dag har jeg fået ordnet det, der giver problemerne, så nu håber jeg at kunne være kreativ i pinseferien.

Alt imens spirer og gror de forskellige grøntsager, som manden har sået, i haven. Her er et lille udpluk af, hvad han har sat i gang. Heldigvis er det at fotografere ikke så hårdt ved kroppen, så jeg har været på tur i haven de sidste par dage.

Først hjemmedyrket rucola. Han var ikke sikker på, at det ville lykkes, men rucolaen er kommet op, og vi har prøvesmagt den. Den er ret lækker!


En af de andre salater er også kommet flot op. Jeg er ikke den store fan af iceberg, så jeg er glad for at vi har noget andet salat lige udenfor terrassedøren.


Agurkerne har det godt i drivhuset - både de lige og de krumme.


Til sidst en spiselig blomst. Jeg har en mand, som gerne er med på nogle skøre ting, og i år er det så de spiselige blomster. De smager udmærket. Denne her er orange, men de har faktisk forskellige farver dem, vi har i haven. Den, som jeg har smagt, smagte i retning af ærter. De pynter flot på fx en salat.


4 kommentarer:

  1. Ihh hvor ser det bare SÅ lækkert ud altsammen og hvor bliver jeg dog mindet om, hvor meget jeg savner at have en have (og et drivhus) til at dyrke lækre salater og deslige - heldige jer siger jeg bare! Jeg har fået at vide, at ærtesalat skulle være rigtig god og den skal jeg bestemt prøve, når jeg en gang får min egen have :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også rigtig dejligt med en have, hvor man selv kan dyrke sine egne grøntsager. Manden er primus motor og ønsker sig mere jord, som han kan gå og nusse med.

      Slet
  2. Jeg nyder også vores have og i år har vi fået drivhus :-) Så vi nyder dobbelt op her hjemme, Dejligt at se hvordan det hele gror og endnu skønnere at plukke af Basilikum, salat og purløg :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig lige præcis, sådan et også her her ;-) Et drivhus er en god ting. Jeg var meget imod at vi skulle have et, men en dag blev jeg overtalt, og nu er jeg faktisk glad for, at jeg gik med på ideen. Jeg tror måske, det er fordi, jeg kommer fra et hjem, hvor man ikke rigtig har været udpræget havemenneske, og drivhus og køkkenhave har været en by i Rusland.

      Slet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.