søndag den 17. november 2013

Blogudfordring: Mit næste projekt skal være...

Siden jeg besøgte Trapholt i september, har jeg haft ideen om at hækle en pude, som er udformet som en skydeskive.
I deres butik på museet, så jeg denne flotte skydeskivepude. Den kunne fås i forskellige farver, men ikke helt, som jeg gerne ville have den. Desuden synes jeg, det er en "heftig" pris for en pude. Jeg sneg mig til at tage et hurtigt billede :-)


Jeg aner ikke, hvilket mærke, puden er, men det er for så vidt også ligegyldigt. Den var fremstillet af et materiale, der minder om uld.

Jeg fik ideen, at jeg da bare kunne hækle en selv i lige nøjagtig de farver, som jeg godt kan lide, og som passer ind i stuen.
Jeg har for længe siden købt nogle nøgler Fritidsgarn fra Sandnes Garn hos den lokale garnpusher til formålet. Det er 100% uld, og det fås i mange flotte farver. Desuden kan det valkes, og det er netop det valkede udtryk, jeg går efter i puden.


Jeg har købt noget brunt, orange og blåt til puden. Gennem nogle veninder fandt jeg ud af, at jeg faktisk har en opskrift, som kunne danne rammen for puden. Den findes i bogen "På pinde og nåle", og opskriften hedder "Pletskud".



Ellers er der Arne & Carlos-Julekugler på listen over kommende projekter. Jeg glæder mig meget til at lære mønsterstrikkens kunst. Det vil åbne en hel ny verden for mig og at kunne mestre den teknik vil uden tvivl åbne op for mange nye projektmuligheder. Det er stort set allerede aftalt, at vi er nogle kvinder, der mødes, og så bliver dagens kreative emne "mønsterstrik".

Kender I det med, at selv om man nu har planlagt, hvad man vil gå i gang med "lige om lidt", så dukker der pludselig et fristende produkt op, som så at sige kommer foran i køen? Måske det bare er sådan at være et kreativt individ.


********************************************************************


Sammen med:


17 kommentarer:

  1. Jo, jeg kender godt det med, at et andet projekt sniger sig foran i køen! :-) Det er ofte ting, som jeg lige synes, at en eller anden skal have i gave...

    Jeg elsker Sandnes' Fritidsgarn! Det filter rigtigt godt, og farveudvalget er for det meste ret godt! Desværre findes den pinke ikke mere i sortimentet. Den var jeg nemlig glad for.
    Jeg glæder mig i hvert fald til at se den færdige pude - den skal nok blive god!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, desværre findes pink ikke mere i den kvalitet. Men det er lækkert garn.

      Slet
  2. Glæder mig til at se resultatet af din skydeskive, når den bliver færdig:-)

    SvarSlet
  3. Den med at der hele tiden kommer nye projekter, den kender jeg alt for godt... særligt når der skal gøres rent :)
    En utrolig flot pude du har tænkt dig at gå igang med... den skal helt sikkert nok finde en god plads hos dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt at høre, at man ikke er den eneste :-D

      Jeg har planlagt, at puden skal sidde sammen med nogle af de andre sofapuder. Det bliver godt - når den bliver færdig :-D

      Slet
  4. Bliver spændende at se din pude og fine farver :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja! Jeg skal nok vise den her på bloggen :-)

      Slet
  5. Jeg kender det alt for godt. Det er vel også derfor at man har mange halvfærdige projekter igang fordi der var lige den der ting man også kunne gøre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du helt ret i! Der er jo også i denne uge blevet vist alle de ufærdige ting, som folk har liggende. Gud, hvor man efterhånden er begyndt at føle sig "helt normal" :-D

      Slet
  6. Fed pude, den kunne nu også godt komme på "to do" listen her i huset ... men må hellere dy mig :D .. håber du viser det færdige resultat frem :)

    SvarSlet
  7. Rigtig flot pude! Den kan jeg godt forstå, du gerne vil lave! Og åh jo... jeg har et excelark med idéer... og jeg forsøger at lave realistiske køer... Men altså... Jeg tror, at jeg skal tage orlov i nogle måneder og arbejde fuldtid med projekter, før jeg bliver nødt til at købe nye materialer... Det er næsten en sygdom. :)

    SvarSlet
  8. Det er da også meget sejere at hækle den selv ;) Jeg tror det er noget man må leve med - det med at der hele tiden dukker nye ideer op. Alternativet ville også være ret kedeligt ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da det, det er! Jeg tror, at jeg nogle gange også kommer til at tænke tanken: Den kan jeg da selv lave ;-) Det bliver jo så også lige nøjagtigt, som man selv vil have det.

      Slet
  9. det er en meget fin pude og kan godt forstå at den vil du lave :-)

    SvarSlet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.