I år har Kreative Dage i Fredericia 10 års jubilæum, og det er tredje gang, at Anja fra Zoomsnoren og jeg har sagt ja til at kreere noget kreativt til Louis Nielsens (Fredericia) stand på messen.
I år har vi valgt at lave nogle store anatomiske øjne. De er hæklet omkring to badebolde med hvidt akrylgarn. Ligeså er pupil og Iris hæklet. De fire muskler er strikket i rib. Normalt har et øje seks muskler, men det ville ikke give det udtryk, som vi gerne ville have. De fire muskler er hæklet sammen i enden.
Der er desuden broderet på iris for at give øjet liv og broderet blodåret på det hvide område.
Igen i år fik vi udfordringer med at afstive. Vi fik efter lang tids søgen fat på noget passende stærkt ståltråd til at holde musklerne "ud i rummet".
Vi har i år også valgt at oprette en fælles blog, Instagramprofil og Facebookside til vores fælles projekter. Her kalder vi os By Hjorth Sisters - navnet stammer fra en zumbainstruktør, der kalder os det. På de nævnte platforme vil vi vise og poste ting, som i fællesskab får kreeret. Det betyder, at vi også linker til vores individuelle opskrifter, men også de nye, der kommer til.
Således ligger der nu en ny opskrift på Optikerens Butterfly.
Wow, hvor er I bare seje :-)
SvarSletTusind tak!
SletGlæder mig til at se jeres nyeste påfund på messen
SvarSletDet bliver udfordrende at finde på noget nyt næste gang. Men nu må vi se.
Slet