torsdag den 15. juni 2017

Strikket babykjole til et vennepar

Der er klar fordele ved at strikke småt: Det er til at overskue, og det tager ikke lang tid at nå i mål. Desuden har jeg denne gang fundet ud af, at når jeg strikke hulmønster, bliver det pænest, når jeg strikker frem og tilbage og ikke rundt.

Opskriften foreskriver, at man strikker kjolen i et for- og et bagstykke. Jeg valgte i stedet at strikke den på rundpind for at slippe for at skulle sy sammen. Det gik faktisk ganske fint. Jeg havde dog lidt problemer med at få hullerne små. Derfor har jeg måttet trække lidt i det strikkede.

I stedet for at strikke ærmer, har jeg afsluttet med en hæklet fastmaskekant, som jeg synes, fungerer godt og passer til resten.

Jeg har brugt bomuldsgarnet Natura - just cotton, købt hos By Nyboe. Farven er Bleu Layette, som jeg synes, er utrolig smuk. Det er et lækkert kvalitetsbomuldsgarn, som jeg kun kan anbefale. Skulle jeg strikke kjolen igen, vil jeg dog vælge et blandingsgarn i stedet. Jeg synes, det er svært at få det strikkede pænt, når jeg strikker i 100% bomuld.

Opskriften er fra OGE Knitwear Designs. Når man køber opskriften får man opskrift til kjolen, en bolero og rompers. Opskriften er nem at følge, og jeg har netop i dag set, at opskriften er blevet opdateret, og den er klart blevet endnu nemmere at følge.

Jeg er spændt på, hvad modtageren siger til den lille sag.





8 kommentarer:

  1. Den er da rigtig fin, og måske overskuelig for dig at lave:-)
    Men et kæmpe projekt for andre:-)
    Mon ikke modtageren bliver super glad!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Modtageren blev rigtig glad for den!

      Slet
  2. Hvor er den altså sød - og den lyseblå er så fin. Lyseblå er nok den pastelfarve, som jeg bedst kan lide. Jeg er ellers ikke så vild med pastellerne, men det ved du. Den lyseblå er dog yderst velvalgt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig en dejlig lyseblå farve!

      Slet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.