fredag den 5. august 2016

Starten er gået til #krealegene

Så er det tid til at vise, hvad jeg påtænker at lave til #krealegene.

Jeg forelskede mig for et stykke tid siden i denne flotte hæklede hat, som jeg fandt i et tysk hæklemagasin, som jeg købte i sommerferien. Den er nem at hækle.


Jeg har taget udgangspunkt i disse materialer. Nogle af dem er fra en anden udfordring, som jeg er med i. Det er nogle materialer, som jeg har fået, og som skal indgå i et kreativt projekt. Så jeg får slået 2 fluer med 1 smæk!

Jeg er lige nu ikke sikker på, om jeg får brugt den store knap. Den falder lidt ved siden af, men nu må vi se. Jeg vil ikke lave pynten på hatten som det på billedet. Garnet, som jeg har, passer ikke med det, som skal bruges i direkte i opskriften, men heldigvis er der også en tegning med de forskellige mål på hatten, så jeg satser på, at det kan lade sig gøre.



Rigtig god fornøjelse til alle deltagerne i #krealegene og til alle andre!


PS: Hvis du skulle få lyst til at deltage i udfordringen, kan du stadig tilmelde dig HER.

2 kommentarer:

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.