Sammen med søster to vi turen for at møde 28 andre kreative sjæle. Det vores første større kreatræf, så lidt spændte var vi.
Det viste sig at blive en rigtig god, sjov og kreativ dag! Jeg havde på forhånd glædet mig til at møde nogle af de bloggere, som jeg har fulgt.
Først var der fælles start, hvor hver deltager kort præsenterede sig selv. Herefter blev den medbragte pakke til pakkeleg fordelt tilfældigt. Hvad jeg havde med, viser jeg i løbet af næste uge. Jeg vil afsløre så meget, at den var hjemmelavet.
Herefter var der "fri leg" med spisning. Der blev snakket og hygget max. Jeg fik strikket på nogle hele enkle klude i retstrik.
Her er et udsnit af det mad, der endte på min tallerken. Der var rigtig meget mad!
Lidt til den søde tand
Til hver deltager var der en goodiebag med masser af lækkerier:
Gavekort på en valgfri opskrift fra Krittewitt @krittewitt
Papirark fra cchobby.dk @cchobby
Stømpegarn og rabatkode fra Perle-perlestrik.dk
Chokolade fra Hertugblomster
Rabatkort fra Kreative Dage
En lille stofpakke fra Malika-Rosa @malika_og_rosa
Små stofprøver fra Fabricroad @fabricroad
Der blev også trukket lod om sponsorgaver. Jeg var så heldig at vinde et gavekort til Filato @stine_filato.dk på 250 kr.
Alle sponsorere ved kreatræffet står listet op hos Lise.
I pakkelegen fik jeg Christinas pakke, som bestod af et stykke sæbe og en strikke klud, som ikke bare er en almindelig klud, men en "peeling-klud". Hun har strikket tyl ind sammen med bomuldsgarnet, som tilsammen gør, at den har en ru overflade. Ret smart!
Der var godt gang i de kreative projekter. Her er det Susanne, der er i fuld gang med sit flotte broderi.
Anja i gang med først at montere sin and.
Den nåede også at blive færdig.
Det har været en rigtig dejlig dag, hvor jeg kom hjem og var fyldt med god energi. Det er altid interessant, hvor hurtigt snakken kommer til at flyde, når man har det kreative som fællesnævner. Der er altid noget at snakke om.
Tak for et rigtig godt arrangement! Jeg håber at komme til at deltage til næste års Kreatræf-syd-arrangement!
Tusind tak for en skøn og hyggeligt dag!
SvarSletMon ikke vi render ind i hinanden igen en dag, hvor vi "bare"....:-)
Det gør vi sikkert :-D
SletGoodiebags, kagebord og tøsesnak, ih jeg skulle have sneget mig med ;) Så mangler jeg kun nørkle evnerne.
SvarSlet- Anne
Så skulle den nemlig være hjemme, Anne! :-D
Slet