torsdag den 26. december 2013

Juletræet med sin pynt

I år har vi holdt jul i nabolandet. Selv om svigerfamiliens traditioner er anderledes end her i landet, har de dog et juletræ.
Jeg stod for at pynte det. Det er altid sjovt at se, hvad andre gemmer af pynt til træet.

Disse hæklede hjerter faldt jeg selvfølgelig for:


En ældgammel fugl fik også en plads. Den har i tidens løb dog mistet sine halefjer.


En klassisker


Selv om vi var syd for grænsen var der også dansk islæt på træet i form af Georg Jensen. Min svigermor kan godt lide Georg Jensens julepynt. 


Her er træet i sin hele form. Som det kan anes, får træerne i Tyskland ikke en stjerne i toppen, men et spir. Træet er ikke så stort, så det står på en kasse, der er dækket med en dug. Træet er i øvrigt kunstigt, men det ses kun, hvis man kigger og mærker efter. 


Vi havde en hyggelig juleaften, og der var faktisk også nogle kreative gaver blandt mine, men dem skal der nok komme mere om senere. 

17 kommentarer:

  1. Hold op hvor er det bare et sødt julehjerte. Det må man da kunne regne ud, hvordan det kan hækles... Jeg vil i hvert fald gerne lave sådan nogle til mit juletræ i fremtiden...:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Opskriften findes garanteret et eller andet sted, hvis ikke man selv kan regne den ud. Jeg synes, det lyder som en god ide at kaste sig ud i dem til det fremtidige juletræ :-)

      Slet
    2. Det minder meget om dette hjerte:
      http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=104&d_id=46&lang=dk

      Slet
    3. Det er helt klart det her hjerte: http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=104&d_id=46&lang=dk#pattern_content

      Slet
  2. Hvor er det fint! Det hele træ er ret smukt - og man kan ikke lige umiddelbart se, at det er af plastik.

    Gad vide, om opskriften på hjertet findes online...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ligner heller ikke et plastiktræ sådan lige med det samme.

      Slet
  3. Min farmor har hæklet tonsvis af den slags hjerter. Jeg har de første 10 hængene herhjemme lige nu… Måske har min Mutti opskriften - jeg skal nok huske at spørge hende. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må du gerne gøre! Og på forhånd tak, Astrid.

      Slet
  4. Tro da jeg vil springe på nogle af de hjerter - har fundet ud af, jeg slet ikke har julehjerter på vores juletræ - så det må der på næste år :)
    Og må sige, det er et af de pænere "falske" juletræer jeg har set :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også et pænt kunstigt træ. Jeg mener, de har haft det i 3 år nu.

      Du må bare i gang med hjerterne :-)

      Slet
  5. Sikke et flot juletræ! Selv på dine nærbilleder kan man ikke se at det er kunstigt. Det er altid spændende hvad de andre har af julepynt, og også andres traditioner. Også spændende at læse mere om dig - denne gang om hvor din mand kommer fra ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, min mand er tysker. Han har gået i dansk skole, dansk gymnasium i Sydslesvig og efter et højskoleophold taget en dansk læreruddannelse. Det var i øvrigt der, jeg mødte ham ;-)

      Slet
  6. Meget smukt træ....om man kan ikke se det er kunstigt. Hvad er historien bag spiret ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved det faktisk ikke. Jeg har prøvet at google lidt, men ikke fundet svaret - endnu :-)

      Slet
  7. Wauw det ligner jo et træ taget lige ud af et eventyr :D Super smukt og rigtig fint pynt :D

    SvarSlet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.