lørdag den 21. december 2013

Held i en genbrugsbutik

I sidste uge var jeg en tur i en af Koldings genbrugsbutikker. Først gik jeg længe rundt, og der var ikke rigtig noget, der kunne friste mig. Jeg havde egentlig i mine tanker allerede forladt butikken, men da jeg kunne se, at manden ikke var så langt endnu, kunne jeg lige så godt gå og kigge nærmere på juletingene.

Der var en masse forskelligt, men ikke rigtig noget for mig. Jeg fandt en nisse, om kunne sættes på et stearinlys. Dem har jeg altid godt kunne lide. Min farmor havde et par i porcelæn, som en kvinde havde malet med porcelænsmaling. De var utrolig flotte, men de bor nu hos mine forældre. Denne her var ikke af porcelæn, men noget keramik, så det ud til. Det var ret øv, at der kun var en enkelt, så jeg opgav at tage den med hjem.
Pludselig fik jeg øje på en pose, som gemte på en lille trækasse, to servietringe og 2 (!) keramiknisser til at sætte på stearinlys! Kunne jeg være mere heldig! Det skulle da lige være, at jeg kunne få alle herlighederne til den nette sum af 20 kr!

Nu bor de to nisser her, og det passer dem vist meget godt!


8 kommentarer:

  1. Dejligt, jeg kom også til at blive lokket af "fyld posen for 25" idag, i genbrug. Bøger kan man ikke få nok af <3

    - Anne

    SvarSlet
  2. Hvor er de søde! Jeg har aldrig set den type før:-)

    SvarSlet
  3. Sikken et held! Fedt!
    De er også søde!

    SvarSlet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.