torsdag den 24. oktober 2013

De små gode hækletips

Da jeg i sommers gik i gang med at hækle hagesmækker fra Farmorfabrikken, stod der et godt tip i opskriften, som jeg i forbindelse med hækling af et håndklæde i granny stripes ígen kom i tanker om.

Det går i al sin enkelthed ud på at hækle luftmaskerne i begyndelsen af arbejdet med en hæklenål, der er 0,5 større end den, resten af arbejdet skal hækles med. Det gør, at arbejdet ikke bliver lidt stramt i starten, og kanten bliver derved flottere.

Da jeg ikke kendte til tippet før, er det første gang, jeg bruger det i forbindelse med mine håndklæder. Jeg kan se, at kanten ganske rigtigt bliver flottere, og det er nemmere at hækle i luftmaskerækken. Skønt!


Der er sikkert en masse hækleproffer, der godt kender tippet, men måske der er nogle, der kunne få glæde af det. Det er hermed givet videre.





14 kommentarer:

  1. Tak for tippet, Anita. :-)

    Lige præcis dét tip, har jeg ikke hørt før, men selv benytter jeg mig ind imellem af forskellige str. hæklenålde, som "letter arbejdet" på den ene eller anden måde i stedet for at holde mig slavisk til én tykkelse. Det er jo slutresultatet, der tæller.

    *SMIL* fra Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal jeg prøve at huske - at man godt kan skifte tykkelse, så det letter arbejdet. Nu er jeg i hvert fald blevet gjort opmærksom på resultatet.

      Tak, Lisbet!

      Slet
  2. Godt tip - har hørt det før, men havde glemt det igen!

    SvarSlet
  3. Man bliver aldrig for gammel til at lærernoget ny, tak for tippet.

    Mona

    SvarSlet
  4. Jeg stødte også først på det, da jeg hæklede den samme hagesmæk, som du nævner, og ja, det er nemlig smart og giver en pænere kant.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare smart. Så lidt kan gøre så meget :-D

      Slet
  5. Svar
    1. Nemlig :-)

      Det er et af de tips, jeg ville ønske, jeg allerede kendte fra starten, men nogle ting må man bare erfare sig til ;-)

      Slet
  6. Det trick bruger man jo også i strik....
    enten slår man op på større pinde eller man laver opslag over to pinde.

    Fine stripes i øvrigt....sort og hvid er altid et hit.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var de farver, mormoren bestilte, så det skal hun få :-)

      Jeg har før slået masker op over to pinde. Det lærte jeg af min mor. Efterhånden er jeg gået fra det. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor. Måske fordi jeg ikke længere slå maskerne så stramt op, som jeg gjorde, da jeg var yngre.

      Slet
  7. Det er jo så simpelt! Og alligevel er det en af de ting, som man ikke bare lige siger sig selv. Så tak for tippet. :)

    SvarSlet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.