Jeg fandt ret hurtigt ud af, at min modtager skulle have en strikket hat, og så gik den store jagt på forskellige opskrifter.
Da jeg så Lucy hatten, faldt jeg for den med det samme. Den har en fin pasform, og jeg kan godt lide dens vintagestil, og jeg synes, den passer til alle aldre.
Opskriften findes på Ravelry og er en købeopskrift.
Jeg har strikket huen i garn fra lageret. Det er brun Arwetta - 2 tråde på pind 4, og så passede min strikkefasthed heldigvis. Det hvide "bånd" er strikket af noget Molana-garn, som ligner Arwettaen. Det er faktisk garn, som jeg for lang tid siden købte i en genbrugsbutik i Billund.
Opskriften er nem at følge, selv om den er på engelsk. Jeg havde dog lidt vanskeligheder ved at forstå, hvordan jeg skulle lave vendepindene ved skyggen. Det var ikke så godt forklaret for en, der aldrig har bevæget sig ud i den teknik før. Men med søster og Youtubes hjælp løste jeg det problem.
Huen tager ikke lang tid at strikke, og jeg tror ikke, det er sidste gang, jeg strikker den. Jeg kunne godt tænke mig en til mig selv.
Den er da blevet ret lækker :)
SvarSletMange tak, Joan!
SletDet er altså en rigtig fed hue! Den har nemlig det der vintagelook!
SvarSletDet er nemlig en fed hue! Den kan jo få forskelligt udtryk alt efter farvevalg.
SletHvor er den skøn! 😀
SvarSletMange tak, Agnethe!
SletHvor er den skøn! 😀
SvarSletNuj den er lækker. Jeg har heller aldrig prøvet vendestrik, men føler mig klart fristet til at kaste mig ud i dette projekt. Kan jeg så bare komme forbi du og søster, når det driller?
SvarSletFed afslutning ovenpå. Den er virkelig fin.
Du kommer bare, Liv :-D Hvis du skulle vælge at kaste dig ud i den, så giv bare besked, hvis du kører fast.
SletDet er en smart hue, du har lavet :-) Godt nytår!
SvarSletMange tak, Bella!
Slet