lørdag den 7. november 2015

Hæklede juletræer til vinduet

Sidste år hæklede jeg rigtig mange små hvide juletræsophæng.

Jeg fandt noget tykt uldgarn og tænkte, at dem måtte man kunne hækle, så de blev store nok til at hænge op i fx et vindue.

Disse er hæklet i 3 tråde Mor Aase-garn, som af og til kan købes i Rema1000. Jeg har brugt hæklenål str. 6, så de bliver faste og tætte i strukturen. Garnet er meget groft, men ved at vaske det i maskine på 40 grader, bliver det blødere.
Derfor har jeg første hæklet trekanterne og herefter vasket dem. Da de var tørre, hæklede jeg stammen. Jeg har brugt brunt Silke Alpaca fra Drops. Her har jeg hæklet med 2 tråde. Lige som med de små juletræer er snoren groft postsnor. Træperlerne er 22 mm og købt i Søstrene Grene.

Når man ser dem på billedet, ligner de til forveksling de små versioner, men jeg har kun hæklet til og med omgang 11. De måler desuden 15 cm fra toppen af perlen til bunden af stammen.





18 kommentarer:

  1. De er søde - også fine at tage med som værtsgave til årets julefrokoster omkring en blomsterbuket, eller binde dem i sløjfen om et småkageglas :)

    - Anne

    SvarSlet
  2. De er simpelthen så skønne :-D åhh jeg må også snart i gang med julerierne! :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. De taget heldigvis ikke så lang tid at lave.

      Slet
  3. De er flotte i al deres enkelthed -- dem tror jeg også at jeg vil prøve :-) Tak!

    SvarSlet
  4. Og de er bare så flotte. Håber jeg får tid til at hækle nogle selv. Det virker som et overskueligt projekt, selv for mig :o)

    SvarSlet
  5. Rigtig søde ... Hyggeligt at finde dig her på dette medie :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pia! Du er vist en af "medstrikkerne" hos Kirsten ;-)

      Slet
  6. Hyggeligt med advents give away. Ville gerne vinde 😄 Strikkemaria@gmail.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, strikkemaria - husk at skrive ved indlægget om give awayen her:

      http://photomusen.blogspot.dk/2015/11/advents-giveaway-i-samarbejde-med.html

      Slet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.