onsdag den 11. juni 2014

Mit juniprojekt - Klutealong

Ligesom Anja har jeg besluttet, at juni skal være "klutealong"-måned. Det var også Anja, der præsenterede mig for "projektet".
Det går ud på, at man strikker klude sammen, og det foregår via Facebook.

Den 6. juni, 13. juni, 20. juni, 26. juni og 1. august oploades nye opskrifter på klude. Det foregår i gruppen Brittamis Design for strikkelystne.

Det er overskueligt projekt for mig i denne måned, hvor jeg også har fået startet på lidt forskellige projekter, som også gerne skulle gøres færdige. Desuden trænger jeg til at få brugt af mit bomuldsgarnslager, der er bugner for tiden.

Jeg er her til eftermiddag gået i gang med den første klud. Den bliver strikket i lilla bomuldsgarn, som jeg for længe siden har købt i Rema1000. Jeg strikker på pind 3,5.





7 kommentarer:

  1. I er bare to dynamomaskiner - har altid nye ideer og er i gang med udførelsen :o) Smart ide med fælles strikning!

    SvarSlet
  2. Sådan nogle klude er en god idé! Jeg har før tænkt på, at jeg skulle bruge dem som øve-klude til forskellige slags mønsterstrik. Så kunne man få prøvet det af, før man kaster sig ud i større projekter! :)

    SvarSlet
  3. Og jeg har simpelthen ikke forstået projektet. Hæklede klude der strikkes sammen? hvordan og til hvad? Åh men det jo også bare fordi jeg ikke er på det der IG eller FB eller LSD - nå nej, det sidste er vist noget helt andet ...

    SvarSlet
    Svar
    1. :-D
      Det er strikkede klude, som bruges fx som klude. Man strikker dem sammen med andre - altså hver strikker sin, men alle bliver ikke færdig på samme tidspunkt. Man har bare et fællesskab omkring det at strikke nogle bestemte klude. Åh, det er svært at forklare :-D

      Slet
    2. Jeg fangede da jeg kiggede ind hos Anja ;o)

      Slet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.