fredag den 9. maj 2014

Frittata med spinat, champignon og broccoli

I weekenden blev jeg enig med mig selv om, at jeg trængte til noget nyt på middagsbordet og i min madpakke.

Jeg læste om nogle frittataer og besluttede at lave en med det, som var i køleskabet. Det er nemt at lave, og man kan bruge de grøntsager, man har liggende. Dog må de ikke være for "våde" som fx tomater, da æggemassen helst skal være nogenlunde fast. 

Jeg endte ud med en frittata, der smagte rigtig godt, og det var nemt at skære et stykke af til madpakken. Samtidig er det mættende. 

Opskrift på "Frittata med spinat, champignon og broccoli"

Ingredienser

3 hvidløgsfed
100 g champignon
3 charlotteløg
150 g frisk spinat
1 broccoli
60 g hård ost (jeg har brugt en fra Rema1000)
8 æg
120 g pølse
gedeost i rulle
oregano (tørret)
chili (tørret)
salt 
peber
muskatnød

Fremgangsmåde

  • Skær broccoli i små buketter og bring dem i kog med en smule salt. De koger til de stadig har lidt bid. Herefter hældes vandet fra og de stilles, så de kan køle af, og det resterende vand kan dampe af.
  • Snit champignon, charlotteløg og hvidløg i små stykker og svits dem i olie på en pande. Krydr med salt og peber. Sørg for at varme så længe, at vandet i champignonerne er forholdsvis fordampet. 
  • Nu tilsættes spinaten. Varm til spinaten er blevet blød. Skru ned på lav varme og lad hele herligheden stå et par minutter. 
  • Steg pølserne. Jeg har brugt to forskellige slags pølser, og begge dele smagte godt. En stærk chorizo vil også kunne bruges. Skær derefter pølserne i små stykker. 
  • Slå æggene ud i en skål sammen med lidt revet muskatnød, chili, oregano, salt og peber. Pisk hele herligheden. Den hårde ost rives og kommes i æggemassen. 
  • Champignon, charlotteløg, hvidløg og pølser kommes i et ovnfast fad. Fordel broccolibuketterne ovenpå. Hæld nu æggemassen over og fordel den jævnt. 
  • Skær gedeosten i skiver og fordel dem ovenpå.
  • Frittataen skal have 20-25 minutter i ovnen på 160 grader. 

Frittataen smager godt lun, men kan også sagtens spises kold i madpakken, evt. ovenpå et stykke rugbrød. 

Velbekomme! 



5 kommentarer:

  1. Det ser godt nok grummelækkert ud! :D Mums altså :D

    SvarSlet
  2. Nøj, det ser vildt lækkert ud!
    Det er også skønt, når man finder noget nyt at sætte på menuen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det nemlig. Og så er det fluer med et smæk, fordi det også kan bruges i madpakken.

      Slet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.