lørdag den 19. april 2014

Lykken er en mand....

... der ikke blander sig i sin kones garnkøb!

Det fik jeg i den grad bekræftet sidste fredag, hvor jeg sammen med søster og en veninde tog til lagersalg i Odense - nærmere bestemt i nærheden af IKEA.

Sikke jeg blev fristet! Der var strikkemagasiner til bare 10 kr, og der var garn i lange baner. Det var ikke bare garn, men lækre garnkvaliteter i lækre farver!

Det var altså svært at sige nej til garn, der pr. nøgle kostede 15 kr. Nøgler, der normalt løber op i 35-45 kr. Så jeg "kom til" at købe en del til lageret:


  • 10 nøgler Mayflower Easy Care Big i en klar grøn/neongrøn farve
  • 10 nøgler Mayflower Strømpegarn: 3 orange, 3 neongrønne, 3 neonpink og 2 neongule
  • 10 nøgler Grignasco Knits Kid Silk Five - mohairgarn i en flot lyserød/lilla farve
  • 10 nøgler Grignasco Knits Kid Silk Five - mohairgarn i en dejlig gul farve
  • 10 nøgler Peer Gynt fra Sandness i mørk grå



Så alt i alt 50 nøgler nyt lækkert garn til lageret! Noget af det er allerede halvvejs blevet øremærket til bestemte projekter, bl.a. Peer Gynt-garnet, som jeg gerne vil strikke en cardigan til mig selv af.
De to farver mohairgarn står rigtig flot til hinanden, så det er ikke utænkeligt, at de vil blive brugt sammen på en eller anden måde.

Selv manden glædede sig faktisk over min glæde, da jeg kom hjem. Han kunne godt se, at jeg havde gjort et godt kup! Det er jo dejligt, når han godt ved, at jeg ikke står og mangler garn ;-)

Nå, men nu vil jeg få hæklet min hare færdig i stedet for at savle over alle de nye, lækre garner!




16 kommentarer:

  1. Sikke en masse skøn garn!
    Og så husk at glæde manden, når nu han er så 'overbærende' med dine køb til lageret -:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg allerede skrevet bag øret ;-) Lidt kvindelist er aldrig af vejen :-D

      Slet
  2. Wow! Sikken et kup. Og dejlige farver 😄

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg følte mig også heldig, da jeg forlod "butikken".

      Slet
  3. Nu har du lidt at fordrive resten af påsken med ;O)

    Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja. Hvis ikke det var for den hare, som jeg skal have hæklet færdig ;-)

      Slet
  4. Dejligt! Ser ud som om du er til neon-farver :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg nemlig :-) Jeg kan især godt lide dem sammen med en mere neutral farve, fx grå.

      Slet
  5. Jeg er helt sikker på, at din mand har fået øje på, at et godt garn tilbud kan betale sig :-)
    Kh Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har han! Han elsker gode tilbud, så lidt heldig har jeg da lov at være :-D

      Slet
  6. Dejligt at manden ikke brokker sig, det er det man oftest hører.
    Sikke en masse lækkert garn, jeg kan godt forstå det trækker :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så fristende. Jeg kunne sagtens have fundet mere, som jeg ikke ville kunne undvære :-)

      Slet
  7. Det ser godt nok lækkert ud. Hvordan er det dog lykkedes at holde sådan et lagersalg så tæt på mit hjem hemmeligt...? :-)
    Nå, men det er vel både godt og skidt. Jeg er i dette øjeblik ved at lægge sidste hånd på en garnbestilling hos KreStoffer. Har du set, at der er 35% for tiden?
    Kh Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu er du ikke sød, Susanne... er du ude på at friste mig :-D Jeg kender faktisk ikke KreStoffer, men det vil jeg i hvert fald lige tjekke ud.

      Lagersalget hedder "Lagersalg nord syd øst vest". Du kan finde deres Facebookside her: https://www.facebook.com/lagersalgnordsydoestvest?fref=ts

      Måske viser du, hvad du har fået fingre i til 35% :-)

      Slet
    2. Uha, vi kan vist friste hinanden :-)
      Jeg må vist lige få tjekket det der link ud.
      KreStoffer er min favoritbutik, og jeg har virkelig handlet der mange gange :-) (super service)
      Lige i denne omgang er det blevet til en del Lacegarn, for jeg er ret tændt på sjaler for tiden. Jeg må vist hurtigt i gang, så du kan se nogle resultatet :-)
      Kh Susanne

      Slet
    3. Det lyder rigtig spændende, Susanne!
      God service er bestemt ikke sådan at kimse af! Tak for tippet!

      Slet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.