lørdag den 28. december 2013

Mine kreative julegaver

Jeg har en sød mand! Jeg har en mand, der har forstået det hele!

Han har sørget for, at jeg af mine svigerforældre har fået to lækre strikke-og hæklebøger. Og det er endda to af dem, som jeg har ønsket mig.

Den første er bogen "Hæklede Cupcakes", som Elena med bloggen Cupcake By Me står bag. Jeg er ret pjattet med den farverige bog, der byder på lækre hæklede cupcakes og pynt i mange afskygninger, eller skulle man kalde det "smagsretninger".



Et par fine cupcakes med mariehøns.


Der er også inspiration at hente i form af alle de fine små, hæklede pyntegenstande, som kan bruges til andet end pynt på cupcakes. Jeg er ret pjattet med skiverne af forskellige frugter. Dem kunne jeg godt finde på at bruge på brocher og hårpynt.


Endnu et par fine cupcakes, som er blandt mine favoritter. Jeg synes, der er et godt afsnit med gode ideer til fyldet, og hvad der fungerer bedst. Der lærte jeg i hvert fald noget nyt. Fyld er ikke bare fyld.


Jeg elsker bogens enkle og farverige udtryk. Man får lyst til at gå i gang med det samme, og der er jo tusindvis af variationsmuligheder. Man kan kreere en cupcake med ens egne favoritter og "smagsretninger". De feder jo heller ikke, vel ;-)

For at der ikke skal gå søde sager i det hele, fik jeg også Arne & Carlos' nye lækre bog "Strik fra Setesdal", som jeg har ønsket mig i et stykke tid.



Den er fyldt med ideer til, hvordan de gamle mønstre kan bruges i nye sammenhænge. Den er "gennemsyret" af flerfarvestrik, så det er da godt, jeg er kommet i gang med at lære det.

Min favorit er denne bluse til mænd. Først troede søster og jeg, at der var farvede ærmer, men det viste sig jo, at det er pulsvarmere. I øvrigt synes jeg, det ser superfedt ud med sådan en klassisk strikket bluse/sweater under en sort blazer.



Her kommet er par af mine andre favoritter fra bogen. Handskerne her kunne jeg godt forestille mig i andre farver. Jeg kan godt lide mønstret.


Det sidste, som jeg vil vise, er denne hue, som er strikket i dobbeltstrik. Det venter jeg dog lige lidt med at kaste mig ud i, men flot ser den ud med mønsterstrik nederst og et enkelt udtryk øverst.


Jeg kommer ikke i gang med noget fra "Strik fra Setesdal" lige med det første, men jeg ER altså Arne & Carlos-fan, så bogen er et must i min kreative bogreol.

14 kommentarer:

  1. Lækre bøger ;) Tak for en god omtale!
    Forresten - flot header på din blog :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme!

      Og tak for rosen. Jeg syntes, jeg trængte til noget nyt at kigge på :-)

      Slet
  2. Hvor er det dejligt at læse - både om den søde mand og de skønne bøger.
    Jeg er helt vild med den der grønne hue, den kunne faktisk få mig til at overveje at købe bogen...:-)
    Glæder mig ellers til at se nogle lækkerier :-)

    SvarSlet
  3. Tillykke med de skønne bøger :-) Så er der noget at gå i gang med i det nye år :-)
    Godt nytår

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja der er rigeligt. Så mange ideer og projekter og så lidt tid ;-)

      Også et godt nytår til dig, Gitte!

      Slet
  4. Lækre bøger, her ser ud til at være stof til mange timers sjov fordybelse. Godt nytår til dig og dine...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er lagt op til mange timer med pinde og nåle.

      Godt nytår til dig, Inge!

      Slet
  5. Hvor er du heldig! Jeg overvejer også meget en Arne og Carlos bog!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker deres bøger! Jeg har dog ikke "Håndarbejde i haven", som også er ret lækker!

      Slet
  6. Ejjj, du fik da lige de to bøger, som jeg ønskede mig, men ikke fik. Heldigvis kan jeg så smugkigge i dine ;-)

    SvarSlet
  7. Dejlige gaver - jeg har også fået kreagaver som manden min har stået for

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt, når manden forstår ens behov ;-)

      Slet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.