I dag gemte postkassen på hele to kuverter, som viste sig at knytte sig til Julepyntsudvekslingen! Den ene var fra Helena og den anden fra Carina.
Helenas kuvert åbnede jeg først. Den gemte på det fineste, foldede juletræ.
Derudover lå der en rigtig fin hjerteranke i farver, der matcher juletræet
Tusind tak for de fine ting, Helena - dem er jeg rigtig glad for!
Så blev det tid til at åbne kuverten fra Carina. Den viste sig også at gemme på nogle fine ting.
Det var to fine ophæng og en cirkel, hvor mit navn er trykt på.
Ophængene er lavet af læder i en lyseblå/grå farve.
Tusind tak Carina for de fine ting! De er allerede kommet op at hænge.
Så er Julepyntsudvekslingen slut for mit vedkommende. Det har været rigtig sjovt - både selv at fremstille noget julepynt efter et overordnet tema, men også at følge med i andre grupper. Det være sig både i Blogland, men også på Instagram.
Tak til mine 3 gruppemedlemmer, Carina, Helena og Christine. Det har været sjovt at få udvidet sit blogkendskab. Vi ses nok i Blogland eller på Instagram.
Hvis andre skulle have lyst til at se noget af det julepynt, der er blevet fremstillet, så søg på #julepyntsudvekslingen på Instagram eller se alle grupperne og de forskellige deltagere hos Anne-Mette.
Tak til Anne-Mette og Sine for at sætte denne sjove juleleg i gang! Jeg er bestemt frisk på en ny blogudfordring en anden gang!
Hvor har det været en hyggelig leg, og jeg har også været super glad for at være i gruppe med jer.
SvarSletI lige måde, Helena! Det har været superspændende at lære dig og din blog at kende.
SletFlotte ting du har fået....og det Nordiske træder tydeligt frem.
SvarSletDet er bare nogle flotte ting - og ja - de er rigtig nordiske.
Slet