onsdag den 13. februar 2013

Hæklet hårbøjle med cirkler af garnrester

Mandens niece skulle have noget "hjemmelavet" og stadig piget, så jeg besluttede at lave noget hårpynt til den lille dame, som har et fantastisk langt hår.

Jeg har ud af en masse forskellige garnrester hæklet to cirkler i forskellig størrelse og sat dem på en hårbøjle, som jeg har købt på Ebay for næsten ingen penge. 

Jeg har brugt mohair-, bomuld- og glimmergarn. Det kræver ganske lidt garn, så selv meget små garnrester kan bruges og kun fantasien sætter grænser. I midten af hver cirkel har jeg syet en knap, som jeg synes, passer til de farver, jeg har brugt i den enkelte cirkel. Jeg kan godt lide, at man kan se trådfarven, som jeg har syet knappen fast med, og det kantede i især den grønne knap står i kontrast til det runde.








5 kommentarer:

  1. Ej, hvor er den altså smart! Det er nogle lækre, klare farver! Det bliver spændende at høre om, hvad modtageren siger til den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Modtageren blev rigtig glad for den og havde den på, lige fra den blev pakket ud.

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.