søndag den 7. oktober 2012

Disneys musical Aladdin - alletiders oplevelse!



Jeg er her til morgen stadig høj over "Aladdin", som vi i går aftes så på Fredericia Teater!

Det var en fantastisk oplevelse! Jeg havde fået billetten af min mand i fødselsdagsgave, og det var slet ikke en musical, jeg havde hørt eller læst om, så jeg gik ind til det uden nogen forventninger overhovedet!

Men sikke en fest! Lige fra start var der fart over feltet, og man var fanget i begge ca. 2 timer, som det varede. Flotte kostumer og kulisser, sublim sang, musik og skuespil godt krydret med masser af humor - alt spillede fantastisk sammen!

Den hyperaktive lampeånd Genie, spillet af Pelle Emil Hebsgaard, var SÅ genial, og han vandt ret hurtigt publikums hjerter, inkl. mit! Der var også flotte præstationer fra hovedpersonerne Jasmin og Aladdin, som bliver spillet af Maria Lucia Heiberg og Johannes Nymark.

Jeg kan kun anbefale alle at tage til Fredericia Teater og se "Aladdin"! I vil ikke blive skuffede!


4 kommentarer:

  1. Pelle Hebsgaard var også med i Grease, da jeg så den i Tivoli i marts - han er altså fantastisk på en scene.

    Dejligt, at det var en oplevelse. Det inspirerer mig jo helt til at overveje sådan noget som gaveide - både at gi og modtage :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Han er virkelig god! Hvad spillede han i Grease?

      Jeg er sikker på, at sådan en gave vil bringe lykke - om ikke andet så efter billetten er blevet brugt!

      Slet
  2. Det lyder virkelig som en fantastisk oplevelse! Måske man skulle overveje en tur i teateret, det er godt nok længe siden jeg har prøvet det sidst, men dette lyder jo virkelig fænomenalt!

    SvarSlet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.