søndag den 22. juli 2012

Første klud i patentstrik

Jeg har her i ferien prøvet kræfter med patentstrik. Jeg har en tysk strikkebog liggende, men jeg kunne ikke helt forstå beskrivelsen og tegningerne, så jeg søgte på YouTube, da jeg kom i tanker om en video, som en veninde på et tidspunkt havde lavet, og sørme om jeg ikke fandt den!


Kluden er strikket i pink bomuldsgarn fra I.D. Der er steder, som kunne have været bedre, men jeg er godt tilfreds med det færdige resultat, eftersom det er første gang, jeg har afprøvet patentstrik. Jeg har hæklet en picotkant, som jeg synes afslutter arbejdet flot.

Her er videoen, som jeg brugte:


Jeg synes, den er supergod og helt enkel at følge.

Min store strikkebog har fortalt mig, at der findes flere forskellige patentmønstre, som bare venter på at blive afprøvet :-)

8 kommentarer:

  1. Flot, flot, flot.
    Jeg har aldrig været så genial at afprøve patent på en klud, næe jeg skal altid lave det, og derfor hader jeg bare patent for et godt ord idag. Jeg synes det er en langsommelig strik.

    Så jeg er imponeret af dig, og at du stadig har mod på at gå igang med flere patent strikkede ting.

    kh. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, Lis
      Jeg kan godt forstå, at du hader patenten i dag :-) Du har i hvert fald ret i, at det ikke går så hurtigt.

      Slet
  2. Hej Anita..
    Lige et par spørgsmål.. Hvor mange masker har du slået op?
    Og startede du med patent fra pind 1?
    Når du starter på en pind laver du så et par ret masker først eller går du direkte i krig med patent??

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg mener, jeg havde 40-50 masker.

      jeg startede med patent fra pind 1, men jeg kunne forestille mig, at man kan lave en kant, fx en ret-kant om hele patentdelen. Det betyder, at du kan starte med fx 6 pinde ret og herefter begynde med patentstrikken. Husk, at du i så fald skal lave fx 3-4 masker ret i begyndelsen og slutningen af hver pind, så du for en kant hele vejen rundt. Som nævnt ved jeg ikke, om man kan gøre det, men om ikke andet, så kan du afprøve det.
      Jeg har kun strikket patent og derefter hæklet en kant.

      Slet
    2. Oplevede du så at dit strikketøj rullede?? For sidst jeg forsøgte mig med patent synes jeg det rullede for mig når jeg strikkede patent hele vejen igennem

      Slet
    3. Nej, det oplevede jeg ikke. Jeg ved ikke, om det kan være fordi, du har strammet garnet for meget.
      Jeg har ikke meget erfaring med patent, men måske det kunne være årsagen.

      Slet
    4. Efter nærmere eftertanke tror jeg ikke, du kan lave en kant af fx ret, da patent er meget elastisk.

      Slet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.