søndag den 5. februar 2012

Flere genbrugsfund

I fredags var jeg sammen med min søster på jagt i byens genbrugsbutikker.

Vi startede i den store "Igen", som nok er gået hen og blevet vores favorit. De har utrolig mange ting, og det hele er stillet indbydende op. Det betyder bare en del for den samlede oplevelse.

Vi var så heldige, at de havde 50% rabat på alle varer. Det kan vi lide!

Ret hurtigt fandt jeg dette meget orange fad. Jeg er vild med det. Det er lavet i ler og er glaseret hist og her. Det minder om min barndom. Jeg skulle med rabatten slippe 25 kr. Det var da et fund!



Jeg fandt også nogle små potteskjulere til den nette sum af 3 kr pr. stk



Jeg synes, de er ret søde!


Det blev også til et par strømpepinde i træ til den nette sum af 5 kr. De skal bruges til de benvarmere, som jeg håber, jeg på et tidspunkt får strikket.



I Frelsens Hær- genbrug fandt jeg disse skønne, fede retroagtige knapper. Der var 12 stk i alt. De kostede 20 kr.


Jeg har virkelig fået blod på tanden, hvad angår at gå i "genbrugserne". Hvor er der mange fede ting til ingen penge.

5 kommentarer:

  1. Suuuper fede sager, jeg er især vild med knapperne. Man kan godt blive helt hooked på at rende rundt i genbruger ;)

    SvarSlet
  2. Fine sager! Hvor er denne store genbrug??

    SvarSlet
  3. Hvor fine ting du har fundet. Nogle gange finder man intet og andre gange slæber man bare en masse godt hjem. De knapper er ret fede

    SvarSlet
  4. Tak skal I have!

    Danagonia: Den store genbrug ligger i Olauf Ryes Gade. Det er en sidegade til Seest Bakke.

    SvarSlet
  5. Jeg er altså så vild med fadet! Det er superfedt i de farver!
    Jeg elsker også genbrugsfund - det er jo helt vildt, hvad man faktisk kan opdrive af fede ting til billige penge! Samtidig går pengene jo til en godt formål mange gange!

    SvarSlet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.