Sider

fredag den 30. oktober 2015

Armbånd af hestetømmer

For længe siden blev jeg den heldige ejer af en strikkemølle fra Prym, men jeg har ikke brugt den ret meget. Men nu skulle det så være, så jeg har søgt lidt rundt på Pinterest for at få lidt inspiration og hold da op, der er mange gode ideer, som man kan bruge strikkemøllen til.

Mine to armbånd er lavet i brunt sokkegarn.



Det første armbånd er lavet af to hestetømmer, som er flettet sammen foran. Bagtil har jeg syet de to ender sammen, så størrelsen af armbåndet passser mit håndled. For at skjule sammensyningen har jeg viklet det brune garn omkring og til sidst afsluttet med en knap.



Det andet armbånd er som udgangspunkt magen til det første. Dog har det ene hestetømmer fået selskab af en tynd kobberfarvet tråd. I stedet for en knap har jeg skjule sammensyningen med en stor perle, som jeg med møje og besvær fik trukket over sammensyningen. Så den sidder fast!




Jeg synes, de er sjove at lave, og det går jo hurtigt med strikkemøllen. Det tager dog tid og tålmodighed at få hestetømmerne i den rette længde. Det er lidt et pillearbejde at tilpasse dem. 



17 kommentarer:

  1. Hvor er de fine:-)
    Men hvad søren er en strikkemølle??

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sådan en fætter:

      http://rito.dk/strikkelise-strikkemolle-strikkeringe-knyttestjerne/1249-prym-strikkemolle-mini-strikkelise-4002276241459.html

      Man kan se den in action her:

      https://www.youtube.com/watch?v=lxpya0KP7jU

      Den er supersmart!

      Slet
    2. Tak til Susanne for at spørge :o)

      Slet
  2. Som Susanne... hvad søren er en strikkemølle? sådan en har jeg aldrig hørt om før :)

    Men virkelig fine, begge to.. min favorit er dog det med perlen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har skrevet det oppe Susannes kommentar - det er heller ikke alle, der kender sådan en.

      Min favorit er også den med perlen!

      Slet
    2. Arh! Hvor er den smart - en dims selv jeg der overhovedet ikke kan det der med garn, kan bruge :) Tak for svar og link :)

      Slet
    3. Velbekomme! Jeg har set, at man også kan få nogle fancy noget i lyserød og lilla :-D

      Slet
  3. Skønne og anderledes armbånd! Har overvejet at binde på samme måde, bare med læder ;) Men det ser godt ud med garn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også en rigtig god ide med læder.

      Slet
  4. Jeg elsker det, som man kan fremtrylle med en strikkemølle!
    Dit armbånd er så fint!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er supersmart og hurtig - altså til at fremstille tømmerne, for det kan tage pænt lang tid at tilpasse længden, når man ikke er så trænet i det.

      Slet
  5. Har siddet og set (det meste) af youtube klippet (som er meget meget meget langt). Endnu har jeg ikke forstået hvordan du har fået de fine armbånd ud af den mølle ...

    SvarSlet
    Svar
    1. :-D
      Man får en "snor" ud, som man så kan være kreativ med bagefter. :-D Jeg har brugt 2 for at binde den "knude", som er foran.

      Slet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.