Sider

søndag den 2. november 2014

Westknits Mystery Shawl KAL

Jeg har tilmeldt mig min første KAL på Ravelry, og det er ikke en hvilken som helst KAL. Det er en WestKnit KAL.

Jeg er ret vild med Stephens Wests flotte og farverige kreationer, men har endnu ikke få taget tilløb til at strikke en af dem. Men NU var muligheden for at få det gjort.

Jeg skal strikke et sjal, og til dette skal man udvælge 4 farver, hvoraf den ene (farve A) skal være kontrastfarve. Jeg besluttede hurtigt, at jeg vil strikke af lageret, så jeg har udvalgt 4 farver fra mit Angora Gold garn fra IceYarns.

Det er nemt at gætte, at min kontrastfarve er den flotte mørkebrune. I går forsøgte jeg at komme i gang med den første såkaldte "Clue", men jeg fandt ud af, at jeg nok skal bruge pinde, der er 1/2 størrelse større, så jeg ender ud med pinde nummer 5. Angoragarnet kan godt "tåle" en tykkere pind, da det er "fluffy".

Med til den skrevne opskrift hører også video, hvor Stephen West viser, hvordan man starter op på sjalet. Det er ret heldigt, for der skal bruges strikketeknikker, som jeg ikke har erfaring med.

Der er også hjælpe at hente i diverse diskussionstråde på Ravelry,, og jeg har også tilmeldt mig en dansk gruppe på Facebook.

Jeg glæder mig til at komme sådan rigtig i gang, selv om dette projekt er endnu et til rækken af projekter, som jeg har gang i for tiden.





4 kommentarer:

  1. Hvor spændende! Jeg glæder mig til at følge med.
    Da jeg var i Amsterdam besøgte jeg (uden at ane det), den butik som han samarbejder med. Der var rigtig hyggeligt og jeg er nu ret ærgerligt over, at jeg ikke fik købt et kit fra ham. Men så er det godt, at jeg skal tilbage dertil om et par måneder! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt, Astrid! Du må se om du ikke kan få købt et kit næste gang :-)

      Slet
  2. Det lyder rigtig spændende og som en god udfordring for dig :) Jeg glæder mig til at følge projektet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er fedt at få den udfordring. Jeg er blevet temmelig optaget af det.

      Slet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.