Sider

onsdag den 15. januar 2014

Kødløs dag

Jeg har før skrevet om, at jeg elsker at eksperimentere med vegetarretter og behøver nødvendigvis ikke altid spise kød til hvert måltid.

Igen i går har jeg prøvet noget nyt, nemlig urtefrikadeller. Grundopskriften stammer fra kogebogen "Suveræne Super Succeser", som jeg generelt er begejstret for. Opskriften var nem at gå til, og det tager faktisk ikke lang tid at lave de vegetariske deller, som viste sig at være rigtig lækre. Man skal dog huske at sætte kikærterne i blød i god tid. 

De er lavet af kikærter, selleri, rødbede, persillerod og squash. Jeg har dog gjort mine mere spicy end den oprindelige opskrift. Jeg synes, at "grønne deller" skal have mere krydderi for at smage af noget. De smagte virkelig godt, og det er bestemt ikke sidste gang, de kommer på middagsbordet. 

Har I også kødløse dage?


13 kommentarer:

  1. Uhm, de ser lækre ud!
    Og ja, vi har bestemt kødløse dage herhjemme. Faktisk er vi nærmest hverdagsvegetarer :D Vi er ikke fanatiske med det, men tror på, at det både for miljøet, pengepungen og helbreddet er en fordel at skære ned på vores forbrug af kød. Suværene Super Successer mener jeg bestemt, vi har stående i køkkenet - jeg må vist lige finde opskriften på urtedellerne frem ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også godt for miljøet med kødløse dage. Det er også min overbevisning. Find du trygt bogen frem. Der er en masse lækre opskrifter i.

      Slet
  2. De ser gode ud.
    Vi har tit kødløse dage. Så er det gerne fordi der bruges bønner, kikærter,
    risotto eller tofu. Kan også sagtens finde på at fjerne kød i f.eks lasagne
    og erstatte det med noget grønt.

    SvarSlet
    Svar
    1. I er også gode til at lave lækker vegetarmad!

      Slet
  3. De ser lækre ud
    Vi har ind imellem kødløse dage, selvom sønnen tror han skal dø, hvis han ikke får kød en enkelt dag ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne ikke lade være med at smile af din sidste sætning :-D Det er da godt, det ikke har taget livet af ham endnu :-D

      Slet
  4. Vi er ikke så gode til at lave kødløse dage. En sjælden gang sniger der sig en tærte eller en suppe ind, der ikke indeholder kød. :) Jeg har prøvet at lave nogle urtedeller, der ligner dine - dog med linser. Det var dejligt let og lækkert! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Linsedeller er også lækkert, og jeg synes, de er nemme at lave. Ikke mindst hvis jeg har glemt at finde på noget kød til aftensmaden. Jeg har nemlig altid linser i skabet. De skal heller ikke tøes op.

      Slet
  5. Uh, ikke hele dage - medmindre fisk ikke tæller som kød, så sker et tit. Kødfri måltider har jeg hver morgen hvertfald (:

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Morgenmaden er også ofte kødfri herhjemme :-)

      Slet
  6. De ser vildt lækre ud!
    Her har vi også kødløse dage. Faktisk har vi siden sidste weekend kun fået de pepperoni, der var på pizzaen for en uge siden og kødboller i suppen. Hverken manden eller jeg mangler kødet, fordi der er så mange andre ting, man også kan spise, fx bønnebøffer, som vi har fået en del af i denne uge.

    SvarSlet
  7. Jep, kødfri dage er altid onsdag herhjemme. Det startet sådan fordi datteren vil have grød hele tiden og jeg har en masse opskrifter uden kød fordi jeg har en ven der ikke kan tåle den slags så det udviklet sig derfra.
    Men oftest bliver der lavet grød om onsdagen og så kommer der en anden dag uden kød

    SvarSlet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.