Sider

mandag den 30. december 2013

Skulle man prøve en strikkeprøve?

JA!

Jeg er ved at færdiggøre min grønne mohairtrøje. Ærmerne skal syes fast, og der skal hækles en kant. Min trøje skal ikke have knapper, som opskriften foreskriver, men i stedet skal den kunne lukkes med et bindebånd. Det er bare pænere til mig, da jeg har en stor barm.

Det grønne mohairgarn kan vaskes i maskine ved 30 grader. Jeg vil rigtig gerne have kanter i en anden farve end grøn, og da jeg har noget lækkert orange mohairgarn liggende, er det jo oplagt at bruge noget af det. De to farver er flotte sammen. Da jeg skulle til at gå i gang med hæklenålen, blev jeg alligevel i tvivl, om det nu også var en god ide. Banderolen på det orange viste, at garnet kun må vaskes i hånden ved 20 grader. Hvad gør man så? Jeg ville jo heller ikke påbegynde et stykke arbejde for efter første vask at finde ud af, at det bare ikke vare særlig smart og så skulle til at pille det hele op.

Jeg lavede derfor en lille strikkeprøve - eller man kan vel nærmere kalde det en vaskeprøve. Jeg hæklede en kant rundt i orange. For at se hvordan det kom til at virke, hæklede jeg både en fastmaskekant alene og en med picotkant. Og så en tur i vaskemaskine på 30 grader.


Resultatet blev fint, og begge garner så fine ud! YES! Så kunne jeg begynde hæklearbejdet! Jeg er næsten færdig med hele kanten på selve for- og bagstykke. Herefter syer jeg ærmerne fast og hækler til sidst på dem.


Det bliver godt! Jeg er endnu ikke helt sikker på, om der også skal være en picotkant. Det kan være, jeg vælger noget helt tredje.


6 kommentarer:

  1. 2 fede farver :) .. og det er godt med en strikke/vaskeprøve, er dog ikke selv så god til det ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg heller ikke. Det kunne måske være et af mine nytårsforsæt, hvis man kan kalde det det. Det kan man vel her op til nytår :-D

      Slet
  2. Strikkeprøver er altid en god ting, og jeg synes efterhånden godt, at de kan betale sig :-)
    Også godt nytår til dig, jeg glæder mig til at følge dig i 2014, hvor du forhåbentligt får vist os det færdige resultat af din skønne trøje.
    http://tangsunivers.blogspot.dk/

    PS. Fed ny header :-)

    SvarSlet
  3. Hvor er det godt, at du lavede den strikkeprøve. Jeg slapper selv mere af i processen, når jeg ved, at resultatet nok kommer til at stemme overens med ønskede mål osv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det gav mig i hvert fald ro til arbejdet.

      Slet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.