Sider

fredag den 13. december 2013

Det første julepynt, der er landet i en postkasse

I går sendte jeg mit julepynt af sted til HelenaCarina og Christine, som jeg er i "Nordisk"-gruppe med i Julepyntsudvekslingen.

Jeg har på Instagram set, at Christine har modtaget mine ting, så dem kan jeg roligt løfte sløret for her på bloggen.

Hendes pakke gemte på 3 strikkede hjerter. Jeg kendte opskriften fra en veninde. Der findes en lignenede opskrift på Familie Journalens hjemmeside, som jeg brugte denne gang.
Efter at have kigget på Christines blog var det ikke svært at vide, at hun er glad for turkis, så derfor skulle denne farve indgå i de strikkede hjerter.
Hjerterne er hæklet i almindeligt bomuldgarn. Det var faktisk rester, men sådan som jeg husker det, er det hvide ID Garn fra Brugsen, og det turkise er fra Rema1000.

Omkring hjerterne har jeg hæklet en ganske almindelig fastmaskekant for at lave en pæn afslutning på arbejdet.


Til ophæng har jeg brugt noget grov postgarn, hvor jeg har trukket en tråd ud, for at den ikke blev for tyk. Hele herligheden er sluttet af en med træperle.


12 kommentarer:

  1. Svar
    1. Tak!

      Jeg kan selv godt lide dem, og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg laver dem. Det er desuden en sød værtindegave.

      Slet
  2. De er blevet supersøde....træperlen er en finfinesse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Laila. Jeg måtte en tur i Panduro for at finde sådan nogle fine træperler, der ikke var malet eller på anden måde behandlet.

      Slet
  3. Hvor er de søde, og nu glæder jeg mig da endnu mere til at se, hvad der gemmer sig i min. Rigtig god weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Helena. Din pakke blev sendt på samme tidspunkt, men det kan være, at posten ikke er så hurtig i dit område. Jeg håber, du vil kunne lide det, som du kommer til at modtage.

      Slet
  4. Svar
    1. Tak, Agnethe! Jeg er også selv blevet ret vild med dem. De ser ud af ingenting, når man har strikket selve hjertet, men med fastmaskekant, snor og træperle hæver de sig lige op på et andet niveau.

      Slet
  5. De er mægtig søde. Den lidt grove snor og perlen giver lige det, der gør dem ekstra skønne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig, Linette! Det er utroligt, hvor lidt der faktisk skal til.

      Slet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.