fredag den 23. maj 2014

Tråd og Garn: Hæklet harlekinshåndklæde

Ligesom så mange andre faldt jeg for harlekinshåndklæderne, som var med i et tillæg til Hendes Verden nr 19 i år.

Det er et nemt mønster at hækle, og de problemer, som jeg fik undervejs, var min egen skyld, fordi jeg ikke fik læst opskriften ordentligt. Jeg kan rigtig godt lide det enkle mønster!


Jeg fandt hurtigt ud af, at det kunne være noget for Katja, som jeg er i gruppe med i Tråd og Garn. Det er altid svært at finde ud af, hvilke farver modtageren godt kan lide, så jeg valgte at tage udgangspunkt i et af Katjas billeder på Instagram:


Det er ikke farver, som jeg selv bruger, så jeg måtte en tur i SuperBrugsen efter bomuldsgarn i noget, der ligner farverne på billedet. Jeg har heldig!
Jeg synes selv, at jeg har ramt farverne temmelig godt, og det synes Katja heldigvis også!



Hvis andre skulle have lyst til også at hækle et harlekinshåndklæde, findes opskriften nu på designerens blog TichTach. Der findes flere billeder af harlekinshåndklæder på Instagram under #harlekinshåndklæder.
Det bliver i hvert fald ikke sidste gang, jeg hækler dette håndklæde.

12 kommentarer:

  1. Hold fast hvor er det flot Anita, er dybt importeret. Ville ønske jeg kunne hækle.

    SvarSlet
  2. Det ser super godt ud!! Og virkelig godt tip til det med farver! Det kan være rigtig svært at finde ud af, hvordan man sikrer sig, at en gave til en fremmed falder i smag. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig svært! Det er derfor stor hjælp, hvis modtageren har postet billede af sit hjem ;-)

      Slet
  3. Farverne er da spot on :) Mon ikke hæklede håndklæder er den nye trend ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg. Det er altså også bare lidt mere eksklusiv med hjemmegjorte håndklæder, som man nemt kan få til at passe ind i de farver, man har i forvejen.

      Slet
  4. Hvor er det virkelig blevet godt - og mange tak for linket. Jeg kan ind i mellem opleve, at nogen henviser til et blad, og så kan det være ret svært at få skaffet opskriften hjem... Så dejligt at du her gjorde det let at finde ;.)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, Susanne! Det var heldigt at opskriften blev udgivet på bloggerens blog, for det kan, som du skriver, være svært at få fat i det rigtige nummer eller tillæg i et blad.

      Slet
  5. Det er bare så fint, sikke jævnt dit håndarbejde er.

    - Anne

    SvarSlet
  6. Sikke fin historie med din inspiration til farvevalget - også sjovt og vildt inspirerende, at du skulle ud og bruge andre farver end du plejer. Sejt! Jeg linker lige til dig og pinner på pinterest, håber det er ok med dig, ellers siger du til! Og tak for de fine ord!

    KH
    tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er selvfølgelig helt i orden!

      Tak for din kommentar! Det har bestemt været en sjov proces at hækle håndklædet og det er ikke sidste gang, jeg kaster mig ud i endnu et.

      Slet

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.